Igen fuld fart på Kolding

KOMMUNEN: Tre indikatorer peger på at Kolding Kommune igen er på vej frem. Det er et rekordstort salg af erhvervsjord, massive investeringer i boligudviklingen og en befolkningskurve på vej op

I følge kommunen gjorde salget af erhvervsjord 2021 til rekordår med 883.000 kvadratmeter i 4 handler til en samlet værdi af ca. 54 mio. kroner. Det er dobbelt meget som i 2020.
– Det er et tydeligt tegn på optimisme i erhvervslivet og viser stor interesse for Kolding som base – også for virksomheder, der opererer internationalt, konstaterer borgmester Knud Erik Langhoff.
Og efter en periode med lavt blus under byggeriet af boliger er der nu igen skruet op Før var det hovedsageligt lokale investorer, der sørgede for udviklingen. De seneste år har blandt andre pensionsselskaberne AP og PFA investeret i byen i tre højhuse med sammenlagt ca. 300 lejligheder til salg og/eller udlejning.
Derudover har investorer som bl.a. Birch Ejendomme, Seguro Management og 1927 Estate og Raundahl & Moesby tilført – eller er i gang med at tilføre et væsentligt bidrag til boligudviklingen. Og de udenbys investorer suppleres af lokale ejendomsudviklere som Pierre Ejendomme, der bidrager med familieboliger og seniorbofællesskaber.

Befolkningskurven
på vej op
Knud Erik Langhoff glæder sig også over, at det, efter en længere periode med stilstand, nu tilsyneladende også går fremad med indbyggertallet i kommunen.
Han henviser her til den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik som viser, at kurven begyndte at pege opad fra midten af 2021. Tredje kvartal alene viste en fremgang på 257 indbyggere. /bro

Se også