Nyt sundhedshus er nomineret som Danmarks værste bygning

Foreningen ”Arkitekturoprøret” har nomineret det nye sundhedshus i Christiansfeld som kandidat til den tvivlsomme ære af ”værste bygning i 2021”.

Her konkurerer kommunens dyre sundhedshus til 25 mio. kr. med 16 andre bygninger om at være den værste bygning i 2021 – ifølge Arkiteklturoprøret.
”Arkitekturoprøret kæmper imod de mange trusler mod vores gamle bykerner. På hjemmesiden GodeByer.dk kan du få et overblik over de ødelæggelser, som nedrivninger og utilpasset nybyggeri har medført,” skriver man på hjemmesiden.
Der er ellers netop indkaldt til rejsegilde den 2. marts kl. 11 med bormester Knud Erik Langhoff.
Sundhedshuset er opført af Egil Rasmussen A/S for Kolding Kommune, som udlejer bygningen til Nordic Medicare A/S, der driver Almen Lægeklinik Christiansfeld. Bygningen er tegnet af ERIK Arkitekter A/S.
Byggeriet har modtaget tilskud fra Sundhedsministeriet for at understøtte lægedækningen i Christiansfeld.
Sundhedshuset er det sidste af fire store projekt i de fire udviklingsområder, som blev udpeget i Christiansfelds centrum i forbindelse med optagelse på Unescos verdensarvsliste.
De øvrige er ombygning af Christiansfeld gl. Skole til almene boliger, nye private udlejningsboliger i Jernbanegade, Comeniushaven og restaurering af Den gl. Pigeskole, oplyser Kolding Kommune.
Ved rejsegildet er der pølser og sodavand og rundvisning på byggepladsen.
Henri.

Se også