Forårsåbent på Skamlingsbanken
På årets første officielle forårsdag den 1. marts kl. 11 var besøgscentret på Skamlingsbanken igen klar til at tage mod gæster efter vinterpausen.
”Vi glæder os til at byde gæsterne velkomne og håber, mange vil være med til at markere foråret med et besøg på Skamlingsbanken,” siger kommunikationschef Karen-Maria Dixen fra Museum Kolding.
”Det er oplagt at kombinere besøget med en travetur i områdets stejle bakker og dybe slugter, der er formet af den seneste istid. Skamlingsbanken er Syd- og Sønderjyllands højeste bjerg, og udsigten over landskabet og Lillebælt er ubeskrivelig.
Tilbage i besøgscentret kan man gå på opdagelse i den digitale fortælling og blive klogere på de fire store kræfter – naturen, stedet, talen og samlingen – der har gjort Skamlingsbanken til et nationalt samlingssted.
Man kan også nyde en kop kaffe i Café SKAU og måske gå på opdagelse i besøgscentrets museumsbutik, der også hylder foråret med vintergækker og fugle i filt.
Henri.