For Kate Thomsen er alder ingen hindring

Af Anne-Marie Træholt Rasmussen

Det er ikke mærkeligt, at min portrætserie starter med Käte Thomsen. Hendes energi og stadige aktivitet imponerer. Selv mener hun, at den skyldes tilfredshed, nysgerrighed og held.

Vi sidder i Kätes kontor i Søstrehuset. Der er højt til loftet. De store sprossede vinduer giver et fint lys over de mange bunker af papirer, bøger og billeder. Bag skrivebordet sidder Käte og smiler.

I starten er hun ikke meget for det med interviewet. Hun mener ikke, der er noget spændende ved hende.

Käte Thomsen er den første i min række af portrætinterviews. Derfor kender hun endnu ikke konceptet. Så da hun får forklaret, at vi ønsker at vise et broget billede af menneskene i vores by, lader hun sig overtale.

Aktivt liv
Käte imponerer. Hun er 80 år og lever stadig et aktivt liv. Udover at nyde familien, spille i blæserkor, læse, rejse og vandre er hun forstander for Brødremenigheden. Her har hun tre ugentlige kontordage plus det løse. Det lyder som om arbejdet er mere fuldtids end deltids, da hun forklarer, hvad det indebærer.

Når nogen siger: Gider du nok og blive ved, du kan jo gå og holde ferie og nyde livet? Svarer hun prompte: ”Jamen, det gør jeg skam også, jeg nyder livet.”
Derfor er dagene fyldt med opgaver som administrator for brødremenigheden, bygninger og beboere. Käte kunne ikke forestille sig det anderledes. Hun tilføjer: “Det er vigtigt at holde sig i gang!”

Det, som altid har drevet hende og stadig gør det, er ifølge hende selv ”nysgerrighed og lyst til at både se mennesker og snakke med mennesker”.

Hun tilføjer med et glimt i øjet: “Jeg har aldrig været træt af at arbejde.”

Tværtimod er Käte tilfreds. “Det er vigtigt, at være tilfreds. Det, tror jeg, er en væsentlig del. Man kan sagtens finde noget, at være utilfreds med.”

Byen og Brødremenigheden
For Käte hænger Christiansfeld og Brødremenigheden uløseligt sammen med hendes liv og har altid gjort det.

“Jeg er født henne i Brødrehuset, min far var honningkagebager.”

Selv om man i dag kunne tro, at Käte var indspist brødremenighedsmand, fortæller hun en anden historie: “Min far var medlem af brødremenigheden, min morfar var folkekirkepræst, så i vores barndom gik vi i søndagsskole i brødremenigheden og i Tyrstrup Kirke, sådan hver anden gang.”

Efter forældrenes skilsmisse blev Käte dog ved faderen og brødremenighedens traditioner. Her deltog hun både i sangkor og senere i blæserkoret. Det sidste måtte hun dog kæmpe for og blev først optaget, da hun vendte tilbage til byen som uddannet lærer.

“… piger måtte ikke deltage, fordi dengang gik de jo med høj hat til begravelser, så det var jo kun mænd,” siger hun og tilføjer: “Min far underviste i trompet henne i bageriet om aftenen, og jeg ville så gerne være med, men det måtte jeg ikke .. jeg kunne forstyrre de knægte, distrahere dem…”

Hun griner.

Käte holder af traditionerne, blæserkoret og alle de andre ting, der gør brødremenigheden til noget særligt. Ting som derigennem også berører byen, arkitekturen og turisterne.

“Vi prøver at holde det gamle Christiansfeld i live. Det ser vi nok som en af vores vigtige opgaver, at forvalte den kulturarv, vi har fået efter bedste evne… og så selvfølgelig være kirke, ikk’.”

Men traditionerne går hånd i hånd med nutiden for Käte. “Brødremenigheden, det er jo netop det, at det er en levende menighed. Det er jo ikke husene. En levende menighed, der har en historie.”

Der er ikke noget at tage fejl af, Käte Thomsen brænder for sit arbejde. Et arbejde, som hun fortæller, er “drevet af lyst. Ellers blev man nok heller ikke ved.”

Livet som lærer
Men mange kender måske Käte Thomsen bedre som lærer på Tyrstrup Skole, efter sammenlægningen Christiansfeld skole. Her nåede hun at være fastansat lærer i 40 1/2 år, inden hun gik på pension. Derefter fortsatte hun10 år mere som vikar.

“Jeg har altid været glad for at have med børn at gøre – både store og små,” fortæller Käte. Selvom karrieren startede ud som barneplejerske, blev hun senere tysk- og dansklærer samt bibliotekar. Herfra drev nysgerrigheden hende videre til aidsinformator og førstehjælpslærer, som hun tog rundt og underviste i både på skoler og brandstationer i kommunen.

Käte husker med glæde tilbage på sine elever, både de mere og de mindre pligtopfyldende af slagsen.

Hun fortæller om den sidste klasse, hun havde: “Til at begynde med sagde de: Du er bare vikar.” Kätes tonefald viser klart, at eleverne ikke var imponerede. ”Så sagde jeg: Nej, Jeg er jeres klasselærer.” Hun smiler med øjnene, for med tiden godtog de den forklaring, men som Käte grinende fortæller: “Det var jo en livlig flok…”

Passioneret forklarer Käte om sine pædagogiske greb og snakke med både elever og forældre. Til sidst kan hun kun konkludere “Jeg fik det rigtig godt med dem. Jeg var utrolig glad for dem.” Det er tydeligt, at Käte var en engageret lærer, der ikke bare sådan gav op.

Men efter 50 1/2 år som lærer på den samme skole, var det alligevel på tide at sige fra. ”Det sidste år havde jeg 10 timer fast om ugen… Da de spurgte mig efter sommerferien, om de måtte ringe igen, så sagde jeg: Nej, nu tror jeg, jeg slutter.”

Om at være heldig
Selvom Käte stræber efter at være gennemgribende tilfreds, har livet ikke altid være let. Hun har overlevet både brystkræft for 30 år siden og et slidsomt forløb med muskelgigt.

“Det snakker jeg sådan set aldrig om og tænker aldrig på det,” siger hun lidt mere alvorligt, men tænker lidt. “De år, jeg havde gigt, det var da heller ikke sjovt. Jeg var 6 år ude af ældsterådet, så blev jeg valgt ind igen. Det var i de seks år, jeg havde det værst. Nu er det væk, det er dejligt.”

Hun smiler stort.

“Jeg synes, jeg har været heldig. Jeg tænker på mig selv som en heldig person – og taknemmelig.”

Der er meget at være taknemmelig over.

Så er det vel ingen sag at være 80?

Men meget karakteristisk for Käte, svarer hun: “Man føler ikk’ selv, at det er 80 nu. Da jeg så det i Tyrstrup Herreds Tidende, blev jeg helt chokeret.”

For på trods af et godt helbred og en høj aktivitet, er hun ikke blind overfor alderen. Som hun siger med et hemmelighedsfuldt smil: “Du skal ikke blive ved. Det skal ikke være sådan, at de tænker, nej, nu må hun da snart holde. Der skulle jeg gerne holde inden – og det har jeg også tænkt mig at gøre!”

Hvor længe hun bliver ved, røber hendes smil ikke. Men vi er glade for, at hun lod sig overtale til at give dette interview. For forhåbentlig kan hendes aktivitet, energi, tilfredshed, nysgerrighed og held ikke bare imponere, men også inspirere.
Christiansfeld er en levende by og indbyggerne gemmer på tusindvis af historier.

Faktaboks:

• Käte Thomsen f. 11.11. 1941
• Gift med Chresten Thomsen (Tv-Thomsen) i 1963
• 3 børn og 9 børnebørn
• Lærer på Tyrstrup-, senere Christiansfeld Skole: 1966 – 2006, tilkaldevikar fra 2006 – 2016
• Valgt til Ældsterådet 1973, har siddet i 43 år, heraf som formand i 24 år.
• Nu forstander for Brødremenigheden.