Mejeridirektør leder to store mejerier

Af journalist Henri Nissen

– Der er en speciel arbejdskultur på Arla i Christiansfeld. Det er næsten som en familie. Folk står sammen om at få det til at lykkes – nat efter nat.

Sådan siger mejeridirektør Jan Vraa Mikkelsen, som er leder af de to store konsummælksmejerier i Christiansfeld og Hobro. Hans kollega Kenneth Faaborg er den øverste chef for terminalen og distributionen, som alene beskæftiger ca. 280 mand.

– Christiansfeld og Hobro tager sig af hver sin del af Jylland, når det gælder mælk. Hernede fra leverer vi til alt syd for Skanderborg og desuden på Fyn. Vores længste rute er at køre til Langeland, forklarer han.

– Ved 18-19 har vi bestillingerne inde, og så produceres og pakkes der om natten. Alle medarbejdere ved, at vi skal have mælken afsted til supermarkederne inden morgen. Personalet i supermarkederne står jo og venter på at sætte mælkeprodukterne i kølediskene. Derfor hjælper man hinanden med at blive færdige. Det værste, der kan ske, er hvis der opstår tekniske problemer mellem kl. 12 og 2, som forsinker mælken i at komme ud.

Voksede op på landet

Jan Vraa Mikkelsen voksede op i landsbyen Øster Doense mellem Arden og Hobro. Allerede som 16-årig begyndte den unge Jan at arbejde på mejeriet i Hobro i sin fritid. Og det fortsatte han med i 10 år. Han syntes, det var spændende og læste derfor i 6 år til mejeri-ingeniør på Landbohøjskolen i København.

På Carlsberg

Efter Landbohøjskolen blev han straks ansat som brygmester og trainee på Carlsberg.

– Carlsberg har jo en fantastisk historie, som jeg er meget fascineret af, siger han og fortæller om stifteren I.C. Jacobsen, som betalte for videnskabelig forskning, og sønnen Carl, der betalte for en masse kunst og kultur i København.

Her arbejdede Jan Vraa Mikkelsen i Carlsbergs hovedsæde i Valby i 5 år, før han blev udsendt til Leeds i England. Efter et år i England med brygning af ale-produkter kom han til Carlsbergs store bryggeri i Fredericia de næste to år.

Spændende at brygge

At brygge øl er en spændende verden, som kræver, at man véd, hvad man har med at gøre.
– Det er faktisk meget sværere at brygge øl end vin. Det skyldes bl.a., at det sukker, man skal bruge til at fremstille alkohol, er meget sværere tilgængeligt i korn end i vindruer. Der er mange flere processer, som kan slå fejl. Og det overrasker mange, at det faktisk er sværere at brygge en almindelig pilsner end mange af de dyrere øl som fx ale, forklarer Jan Vraa Mikkelsen, der hos Arla fik tilnavnet ”ølmanden”.

– Men da jeg kom til Carlsberg som mejeriingeniør, kaldte de mig ”mejerimanden”, bemærker han.

Bor i Taulov

Arbejdet for Carlsberg i Fredericia betød, at familien slog sig ned i Taulov. Her bor de stadig på en landejendom – hustruen Birgit er for øvrigt kvalitetschef hos Arla.

– Så Arla fylder meget. Vi snakker ikke om andet, udbryder han med en tør latter. Familien har tre unge – to drenge på 21 og 18, og en pige på 16 år.

– Efter to år på Carlsberg i Fredericia skulle jeg igen udstationeres i udlandet. Det havde vi ikke så meget lyst til, så jeg søgte tilbage til mejeribranchen. Jeg kom til Aabenraa, hvor jeg blev driftsingeniør på Samden, der fremstillede tørmælk. Det var et meget kreativt miljø. For vi skulle hele tiden finde på måder at overleve. Til sidst blev vi dog lukket, da de byggede en lignende mælkepulverfabrik i Sverige.

Derefter kom jeg til Esbjerg Mejeri, hvor jeg var i 12½ år. De sidste 11 år som chef. Her fremstiller man jo langtidsholdbare produkter som Karoline supper og saucer, Matilde kakaomælk, Starbucks, babymælk, og andre specialvareprodukter. I dag er man oppe på 400 medarbejdere. De sidste halvandet år var jeg også chef for produktionen på Cocio i Esbjerg, som Arla også ejer aktierne i. Men efter 12½ år trænger staben jo til at få en ny chef, bemærker Jan med et smil.

– Og for 3½ år siden var jeg så heldig, at Arlas ledelse syntes, jeg skulle stå for både Christiansfeld og Hobro mejeri.

Mange studerende

Ikke færre end 60 studerende arbejder for tiden på Arla i Christiansfeld.

– Det skyldes, at vi har ekstra brug for personale op til weekender. Folk handler jo ekstra meget fredag og lørdag. Det betyder, at vores travleste dag er natten mellem torsdag og fredag. Den næsttravleste er natten mellem fredag og lørdag. Og i det lange løb kan vi ikke belaste de almindelige medarbejdere hver weekend. Derfor er det godt med studerende, der på den måde kan tjene gode penge, så vores øvrige personale kan få weekenden fri, forklarer direktøren.

Det er ”Pulsen”

Arla har 3 store konsummælkmejerier – det er Hobro, Christiansfeld og Slagelse.
På mejeridelen er Christiansfeld det mindste af de 3, men fordi man har flere aktiviteter i terminalen, er der samlet set betydelig flere kvadratmeter under tag i Christiansfeld end de andre steder.

– Hvad er det, du godt kan li’ ved at være her?

– Det er pulsen. Her mærker man virkelig pulsen – den aktivitet, der er fra bestillingerne løber ind, til varerne nogle timer senere køres ud af en masse lastbiler til kunderne. Du kan mærke, det runger nedenunder.

Mikromejeriet

I Hobro og Christiansfeld laver man stort det samme. Men i Christiansfeld har man også et såkaldt mikromejeri. Her kan man lave specialprodukter i meget lille målestok.

– Vi kan tage mælk ind fra kun én gård og holde det adskilt fra alle de andre leverandører for at lave et separat produkt. Vi har nogle produkter, som vi kun laver 50 liter af om ugen. Det er fx det produkt, der hedder Essens indenfor friskvarer. De bliver produceret her i Christiansfeld.

– Det må være lidt sjovt for en mejerimand?

– Ja, det er det bestemt. Og det er håndlavet. Vi står jo og syrner helt ned til kun 20-30 liter ad gangen, fortæller Jan Vraa Mikkelsen engageret.

De amerikanske baser

Helt siden 1954 har Christiansfeld Mejeri leveret til de amerikanske baser i Europa. Her stilles der helt specielle krav. De amerikanske soldater skal bl.a. have rigtig Eggnog op til jul. Da man i sin tid begyndte leveringerne, måtte man anskaffe en maskine, der kunne pakke produkterne i kartoner. På det tidspunkt brugte man herhjemme stadig flasker og plastikposer. Men den gamle pakkemaskine fungerer endnu.

Leveringen til de amerikanske baser var med til at gøre Tyrstrup (senere Christiansfeld) Mejeri til et stort mejeri, der overlevede, mens andre måtte nedlægges i takt med effektiviseringen.

Bundlinjen er mælkeprisen

– Det specielle ved Arla er, at det er et andelsselskab, ejet af landmændene – dvs. vi ikke måler os på en traditionel bundlinje. Arla bliver målt på den mælkepris, vi kan betale landmanden. For øjeblikket ligger den på ca. 3.15-3,75 kr. pr. liter – afhængig af tillæg omkring kvalitet, økologi mv. Vi skal kunne konkurrere med, hvad landmændene kan få andre steder – bl.a. i Tyskland og Holland.

– Hvorfor er mælkeprisen på det sidste blevet så høj for forbrugerne?

– Det hænger sammen med, at der produceres en smule mindre mælk i hele verden. Det får prisen til at stige, forklarer Jan Vraa Mikkelsen. Han ser frem til at holde Åbent Hus på Arla efter coronaen.