Mindes faldne soldater
Billedtekst: Hvert år den 23. april mindes de faldne i slaget ved Kolding ved en mindehøjtidelighed i Christiansfeld
CHRISTIANSFELD: I dag nedlægger Slesvigske Fodregiment på Forsvarets vegne en krans ved krigergraven for de faldne i ”Slaget ved Kolding den 23. april”. Det sker traditionen tro ved en fælles grav på Brødremenighedens Kirkegård (Gudsageren) i Christiansfeld.
I år indledes markeringen med koncert af Slesvigske Musikkorps i Brødremenighedens Kirke, Christiansfeld klokken 11. Derefter vil Musikkorpset, fanekommandoerne og alle deltagere marchere til Gudsageren, hvor kranselægningen finder sted, oplyser Slesvigske Fodregiment.
Mindehøjtideligheden gennemføres for de danske soldater, der faldt i forbindelse med slaget om Kolding mellem de danske og tyske soldater. Den 19. april i 1849 blev Brødremenighedens Kirke i Christiansfeld således omdannet til feltlazaret i forbindelse med den slesvigske krig 1848-1850 og slaget ved Kolding. Christiansfeld blev endvidere hovedkvarter for de Slesvig-holstenske styrker, og i forbindelse med slaget ved Kolding, mellem de danske og tyske styrker, blev lazarettet indrettet.
Der døde 38 soldater på lazarettet. Heriblandt 14 danske soldater. Alle 38 er begravet i en fællesgraven på Brødremenighedens kirkegård ”Gudsageren”. I alt døde 117 soldater på lazarettet i Christiansfeld.
Senere er der rejst en mindeplade over de 14 danske soldater, og hvert år den 23. april nedlægger garnisonen i Haderslev en krans fra hæren ved krigergraven på ”Gudsageren”.
Der deltager blandt andre også også repræsentanter fra Brødremenigheden, Kolding Kommune, udvalget til afholdelse af nationale mindesamvær i Christiansfeld og andre inviterede gæster i højtideligheden i dag./ sebro