Inspiration fra Løvernes Hule

Kommunen lancerer Turbo-pulje med inspiration fra
DR- programmet Løvernes Hule

KOMMUNEN En turbo-pulje med inspiration fra ”Løvens Hule” har set dagens lys i Kolding Kommune. Det giver ny mulighed for ildsjæle og foreninger for at præsentere deres projekter live for byrådspolitikere.
Byrådet afsatte har til formålet oprettet en pulje på 2 mio. kroner netop til fundraising. Formålet er at give et sidste økonomisk skub til fondsfinansierede projekter, forankret hos frivillige ildsjæle og foreninger.
Økonomiudvalget udmøntede i efteråret 2021 1,9 mio. kroner fra puljen, og nu udmøntes resten i en Turbo-pulje, inspireret af DR Programmet ”Løvens Hule”.

I første runde administreres puljen på ordinær vis, hvilket vil sige, at ansøgere fortsat skal ansøge via de traditionelle kanaler, hvorefter et administrativ bedømmelsesudvalg så efterfølgende screener og godkender de ansøgninger der opfylder de gældende krav for puljen. Herefter inviteres de ansøgere der indfrier kravene til, at præsentere deres projekter for et panel af politikere. Det sket i forbindelse med ”Puljens Dag” på Posthuset ved banegården den 10. maj.
– Når kommunen udmønter de resterende midler fra Fundraising-puljen, på denne måde, sikres det at midlerne hurtigt kommer ud og leve, samtidig med at byrådets nye politiske målsætning om, at være en bæredygtig kommune indfries. Her tænkes særligt på målsætningen om, at være en demokratisk bæredygtig kommune og det at udvise eksperimentel handlekraft,” fortæller Mette Kuntz Jensen fra kommunen.
Konkret genåbnes puljen den 26. april, og løber frem til den 4. maj 2022 kl. 12.00.
Ansøgere får svar den 5. maj, og skal altså være forberedte på, at stå klar til præsentation den 10. maj på Posthuset i Kolding. / sebro
Der kan søges om midler fra Kolding Kommunes hjemmeside www.kolding.dk/fundraising

 

Se også