DM i ridebanespring er i gang

Fin start med godt vejr for DM i ridebanespring på Tågerup

 

STEPPING/TÅGERUP: Så er DM i ridebanespring hos Absolute Horses i fuld gang. I anledningen er der rykket 250 heste ind på stutteriet.
Der blev startet i lidt blæst, men også i sol og tørvejr, da der onsdag blev taget tog hul på årets DM-stævne, der slutter søndag. Men først i dag torsdag går det rigtigt løs med med 218 starter fordelt på tre klasser. Der er finaler lørdag og søndag.
Her bliver ikke mindst Orifarm DM Senior spændende, idet Lars Nørgaard Pedersen på Bøgegården Gladiola stiller op og kan lave et hattrick, hvis han vinder igen.
Men også den ene af værterne, Andreas Schou, kan blande sig. Han kommer med to heste, der har vist gode resultater i udlandet.
Ud over DM for senior, er der DRF-mesterskaber for U25, U21 og U18 – og også i disse klasser er tidligere medaljetagere med. Der er gratis adgang i dag torsdag og fredag til stævnet, men lørdag og søndag under finalerne er entreen 80 kr. pr. dag, med mindre man køber et partoutkort til 200 kroner. /sebro

 

Se også