Forældre: Unge er nogen kræsenpinde!

Næsten en trediedel af danske forældre oplever, at de har kræsne børn. Dette er børnene dog ikke enige i.

67 procent af børnene siger, at de godt kan lide at smage ny mad, og 77 procent af dem opfatter sig selv som mad-modige.

Tallene stammer fra en Arla Fondens årlige ”Børn, Unge og Madundersøgelse.” Her har man fokuseret på aldersgruppen 11-15 år.

De negative ord

Også forældre til børnene har været med i undersøgelsen om børns tanker, følelser og erfaringer med mad. Sanne Vinther, der er direktør i Arla Fonden, er noget rystet over resultatet.

”Men i det øjeblik vi går ind og definerer vores børn som kræsne, så problematiserer vi deres forhold til mad,” siger hun.

Hun tilføjer, at man dermed kommer til at skabe et problem eller forstærke det. Undersøgelsen viser, at 15 procent af børnene bliver kede af at blive kaldt kræsne.
Lola Jensen, der er mangeårig familievejleder, ser et problem her.

Måltidet som kampzone

”Forældrene ser måltidet som et succesprojekt fremfor at have fokus på, at det skal være et måltid til kroppens ve og vel og skabe følelsen af fællesskab.

Derfor ender måltiderne tit med at være en kampzone, og det modarbejder kun det gode formål,” siger hun. Lola Jensen finder det problematisk, at ordet ”kræsenpind” overlever.

”Det synes jeg, er en helt forkert tilgang til at invitere børnene til at smage flere nye madvarer”.

Måltidet er ikke blot det at stille sin sult, men der indgår borddækning, varme og samtale.
Det bekymrer Sanne Vinther, hvis børns nysgerrighed i forhold til nye smagsoplevelser sættes over styr.

”Madmod er nøglen til sundhed,” siger hun.

MAD-lejrskoler

Arla Fonden driver to MAD-lejrskoler og har årligt flere tusinde danske skoleelever på besøg.
Her kan man komme helt tæt på de unges tanker, følelser og erfaringer med mad. Den ene lejrskole ligger på Helnæs på Sydfyn. Den anden, der er helt ny, ligger i Højer i Sønderjylland. Man har her fokus på madkultur og maddannelse for skoleelever fra 6. og 7. klasser fra hele landet.

10.000 elever

Siden 2014 er 10.000 elever nu blevet klogere på mad og sundhed gennem madlejrskolerne.
Eleverne bliver bl.a. sat til at filetere friskfanget fisk, finde på nye retter med grøntsager og lave mad af rester fra madlejrskolens andre dage. Man har derved også fokus på at undgå madspild i det daglige.

Håbet er, at eleverne bliver mere selvhjulpne og får succesoplevelser, der giver lyst og gåpåmod i køkkenet, når de kommer hjem.

Madmodige

I Arla Fondens store undersøgelse fra 2021 svarede børnene bl.a., at kun 21 procent havde været med til at lave maden fra start til slut, sidst de hjalp med aftensmaden. Oftest blev de sat til at dække bord, selvom de helst vil lave mad.

Sanne Vinher fortæller, at ”de unge pludselig bliver madmodige og nysgerrige og godt kan spise broccoli eller fisk, når de har været med til at lave det selv”.

Det kan bidrage positivt til lysten til at prøve nye smagsoplevelser, når de unge inddrages i madtilberedningen i det daglige.