Kaj og Gunnar er dus med historien på Genforeningsmuseet

”Jeg er blevet så gammel, at jeg er kommet på museum,” betror Kaj Johansen mig. Han er 77 år og kom på museum i september 2021.

Kaj Johansen og Gunnar Kjær er to af i alt 40 frivillige på Genforenings- og Grænsemuseet ved Christiansfeld.

De har tre til fem vagter om måneden i receptionen.

”Og ind imellem skal man jo læse op på lektien, når man viser rundt,” smiler Gunnar, ”og det er ikke blevet lettere med alderen.”

”Nej,” supplerer Kaj, ”det er ligesom, det ikke vil hænge fast længere.”

Soldat og kordegn

Gunnar, der er 72 år, kom til museet 2020 fra en stilling som kordegn ved Gammel Haderslev Sogn. Stillingen indebar ikke sangmæssige udfordringer, men var en kontorstilling som regnskabsfører. Gunnar stammer fra Vendsyssel og er udlært købmand, men fortsatte derefter ved forsvaret.

”Jeg begyndte som indkaldt ved Jysk Dragon Regiment, hvor jeg endte med at være i fem år. Dernæst kom jeg til Nordjyske Artilleri i Skive i 10 år og sluttede militærkarrieren efter tre år ved Flyvestation Aalborg,” fortæller Gunnar.

Efter 18 år i forsvaret ville Gunnar gerne prøve noget nyt, og det blev til 18 år som lærer ved friskoler. De 13 år som skoleleder ved Dronninglund Friskole.

”Det var en lille friskole, hvor jeg nogle år også havde 80% undervisningsskema ved siden af.
Da jeg hellere ville undervise, skiftede jeg til friskolen Ølstrup ved Blokhus og senere Agerskov Friskole, indtil jeg gik ned med stress.”

Behov for at komme ud

”Mens jeg var ved befalingsmandsskolen i Sønderborg, blev der lukket op for hele den sønderjyske historie,” siger Gunnar og afslører sin store interesse for krigshistorier og ikke mindst 2. Verdenskrig, De Slesviske Krige og Første Verdenskrig.

Da Gunnar for otte år siden mistede sin hustru, var frøet derfor måske allerede lagt i forhold til at skulle arbejde på Genforeningsmuseet. Det var dog først, da han i 2019 stoppede på arbejdsmarkedet – og coronaen yderligere begrænsede den sociale kontakt, at skubbet kom, og han opsøgte formanden for Genforenings- og Grænsemuseet, Kaj Nielsen. Samme dag var Gunnar ansat som frivillig museumsvært.

Socialt netværk

Det var muligheden for et socialt netværk, der ledte Kaj Johansen til museet.

Han mistede i foråret 2021 sin hustru efter sygdom og oplevede i løbet af året et stort behov for at komme ud blandt andre. Kaj Johansen mødte tilfældigvis formanden i Fakta, og i september 2021 begyndte han som museums-vært.

Kaj har arbejdet som ufaglært ved diverse byggefirmaer, bl.a. Preben Johansen, men på grund af problemer med ryggen blev han tvunget til at stoppe. Han blev så ansat ved kommunen, hvor han i nogle år kørte traktor og om vinteren sneplov. De sidste år arbejdede han på kommunens værksted i Teknisk Forvaltning, før han gik på efterløn i 2005.

Kaj har gennem 20 år interesseret sig for papegøjer og parakitter, men stoppede for fem år siden.

”Jeg fik besøg af nogle rotter – og desuden blev reglerne mere og mere stramme,” fortæller han.

”Efterhånden kunne man ikke sælge en fugl uden at der også fulgte en brugsanvisning med.”
Opgav kæmpehave

Kaj har i 45 år boet i Hjerndrup på en 3400 kvadratmeter stor grund på landet. For fire år siden, da hustruen blev mere og mere syg, sagde hun, ”fuglene skal have lov til at synge over blomsterhaven.” Haven skulle have lov til at vokse vildt.

Kaj har tre børn, fem børnebørn og to oldebørn, samt yderligere to på vej. Den nærmeste familie bor i Sjølund.

En stump af Tricoloren

Gunnar er til gengæld blevet mere og mere haveinteresseret med alderen. Han har dog opgivet at arbejde med den lerede jord, hvor han nu har boet i 10 år i Christiansfeld. Han har i stedet etableret højbede og drivhus, som han passer og plejer. På museet er Gunnar også med på haveholdet.

Efterhånden er Gunnar også begyndt at have rundvisninger for grupper. Gunnar hjælper desuden til i arkivet med registrering af de mange indleverede effekter. Blandt de sidste er en lille stump af Tricoloren (den franske fane), der indtil midten af 1920 efter afstemningen var hejst over Haderslev Kaserne.

Gunnar har tre børn og to børnebørn.

Udstilling på plejehjem

Kaj har ansvar for udlåning af genstande.

”Museet udlåner montre og genstande, der er dubletter, til plejehjem. Kongsbrocentret havde en udstilling i fem-en-halv måned, og indtil nu har udstillingen stået på Olivenhaven i Kolding i fire måneder,” fortæller Kaj.

Gæsterne er meget tilfredse: ”Det er et museum, der er værd at besøge”, og ”det er virkeligt godt, det her,” er reaktioner, der varmer Kaj og Gunnar.

”Er der stor spørgelyst, så er det noget ved,” tilføjer Gunnar.

Ind imellem er der dog afsat for lidt tid til besøget, synes de. Ikke mindst ved gruppebesøg. Et hold nåede lige at se introduktionsvideoen, før chaufføren meddelte, at der var kaffe på terrassen, og derfra skulle gæsterne hurtigt tilbage til bussen igen.

Andre gæster afsætter 2-3 timer til besøget.

Et godt socialt miljø

”Det er godt at være frivillig. Der er et godt socialt miljø,” siger Gunnar.

Der er 27 frivillige museumsværter, 14 kvinder og 13 mænd. Den ældste er 83 år. Så er der havehold og plæneklipperhold, hvor nogle af de frivillige kan være på flere hold.

Formand Kaj Nielsen oplyser, at der i 2021 var 6.300 gæster. På nuværende tidspunkt har der været cirka 1.300 gæster. Der er således en lille nedgang i forhold til sidste år. Der er dog indtil nu tilmeldt 64 gruppebesøg for 2022, samt 3-4 grupper i 2023.

Indviet i 1995

Genforeningsmuseet blev indviet i 1995 med deltagelse af bl.a. dele af den kongelige familie. I 2006 og i 2017 er der lavet to store tilbygninger til det oprindelige museum. Det har givet mere udstillingsplads.

Fleksibilitet

Da avisen var på besøg, kom der en talsmand for en gruppe busrejsende. Hun ville høre, om de lige nu måtte komme 50 personer og se museet. Selvom det var lidt usædvanligt, kunne det godt lade sig gøre. Der skulle bare lige ændres lidt i de allerede fastlagte planer.

Fleksibilitet, hjælpsomhed og imødekommenhed er nogle af de ord, man kan bruge om de frivillige, der er museets fundament. Også en tilfældig torsdag i juni.