Private vandværker er tavse i sager om sikring af vores drikkevand
DRIKKEVAND: De to private vandværker i Aller og Hejls har tilsyneladende besluttet sig for at lægge låg på oplysninger om igangværende forhandlinger, hvis formål er at sikre vores drikkevand mod forureninger fra landbruget.
Det er i hvert fald kun meget sparsomme oplysninger, vi har kunnet få ud af de to formænd for Aller Vandværk, Mogens Wester og Peter Krag fra Hejls Vandværk, da avisen mandag spurgte ind.
”Der er ingen endelig afgørelse, så det må vente til en anden gang,” lød det kort i telefonen fra Mogens Wester – og så blev forbindelsen afbrudt!
Og der var heller ikke meget af hente hos Peter Krag fra Hejls Vandværk. Han frarådede os at skrive noget som helst. Dog fik vi sparsomt at vide, at i Hejls er der opnået enighed med en lodsejer, men at man stadig mangler at få aftaler på plads med yderligere to.
Aller Vandværk leverer drikkevand til landsbyen Aller med nærmeste omgivelser og til en del af de boligområdet øst for Christiansfeld. I Aller forhandles der efter de oplysninger, vi har, med en enkelt berørt landmand, idet alle værkets boringer ligger på hans marker.
Hejls Vandværks forsyningsområde dækker Hejls by med omegn samt de to store sommerhusområder, Trappendal og Teglgårdens Sommerhuse. Her ligger både vandværket og boringerne tæt sammen i landsbyen ved Overbyvej.
I Christiansfeld er det BlueKolding, der står for driften af byens vandværk. Og her var man mere villig til orientering:
– Vi har også boringer i Christiansfeld, som skal sikres mod forurening. Men vi har valgt at vente på en afgørelse i takseringskommitéen i en sag fra Sønderborg, som ligner vores i Christiansfeld. Og det er en afgørelse, som måske kan hjælpe os til en fornuftig løsning – og måske også komme til at danne en slags præcedens for mange lignende sager rundt om i landet, fortæller Inger Wiuff Jørgensen fra BlueKolding. Hun forventer en afgørelse i sagen fra Sønderborg allerede her i sommer.
Christiansfeld Vandværk ligger langt væk fra alt ved Toftegårdsvej vest for Forbindelsesvejen, Rute 170, ved Christiansfeld.
Det hele handler kort fortalt om, at der er udstedt lovkrav om, at boringer efter drikkevand i landbrugsarealer skal sikres mod forurening med pesticider i en vis afstand fra boringerne. De involverede landmænd kan få erstatninger for mistede indtægter, betalt af vandværkerne – eller rettere sagt af deres forbrugere.
Det er oprindeligt kommunerne, der har ansvaret for, at vores drikkevand er rent, men Kolding Kommune har i hvert fald i første ombæring lagt opgaven med at sikre vandet mod pesticider ud til vandværkerne. Disse må så finde løsninger gennem frivillige forhandlinger med landmænd, som har vandboringen liggende på deres marker – og det er åbenbart her, det kniber med at nå til enighed om erstatningernes størrelser.
I den sidste ende kan det hele derfor slutte med, at der dikteres løsninger fra de højere myndigheder. I denne forbindelse kan oplyses, at byrådet i Kolding har sikret sig ret til det, der hedder ekspropriationsvilje i sagerne i Aller, Hejls og Christiansfeld.
Det betyder, at kommunen, hvis frivillige løsninger viser sig umulige, har sikret sig ret til på et tidspunkt at anvende tvang i stedet for frivillighed. For uanset om man vil det eller ej, så siger loven, at vores drikkevand skal sikres mod forureninger fra sprøjtegifte inden udgangen af året.
