Dyrt at blive snuppet uden gyldig billet

KOLLEKTIV TRAFIK: Fra den 1. september bliver det dyrere at blive snuppet i Sydtrafiks busser uden gyldig billet. Kontrolafgiften stiger fra 750 til 1.000 kroner, oplyser trafikselskabet.

Det samme sker også hos blandt andre Arriva tog, Midttrafik, Fynbus og Nordjyllands Trafikselskab. Den hævede kontrolafgift skal have en præventiv virkning, så man tænker sig ekstra om, inden man forsøger at køre uden billet i den kollektive trafik.

Satsen for en kontrolafgift ikke været ændret fra 750 kroner siden 2011, hvilket betyder, at den ikke har fulgt med den almindelige løn- og prisudvikling. Derfor har Sydtrafiks bestyrelse besluttet, at hæve kontrolafgiften samtidigt med de andre trafikselskaber.

Det er let at købe den korrekte billet i Sydtrafiks billet app. Her indtastes blot en start og en slutadresse, og så udregner app’en en billet med det korrekte antal zoner. Den billigste billet vil dog altid være Rejsekortet, der gælder til bus, tog og metro i hele landet, lyder det fra Sydtrafik.

Se også