Stærkt trekløver i spidsen for kendt entreprenørfirma

Billedtekst: Fra venstre  Lars V. Mølgaard, Frank Evald, Morten Høilund, Kaj Aage Nielsen og Christian Trillingsgaard.

Ny daglig ledelse er på plads hos totalentreprenør Kjæhr & Trillingsgaard

 

ERHVERV: For et halvt år siden blev Morten Høilund ansat som adm. direktør, og nu bliver han også medejer af virksomheden. Han har erhvervet 10 procent af aktierne. Det samme har kalkulations- og indkøbschef Lars V. Mølgaard og projektchef Frank Evald, og sammen overtager trekløveret nu også den daglige ledelse af virksomheden med hovedsæde i Kolding.

De supporteres dog fortsat af de to majoritetsejere, Christian Trillingsgaard og Kaj Aage Nielsen. Begge forbliver som arbejdende bestyrelsesmedlemmer, og de fortsætter med projekter, hvor deres opbyggede kompetencer kommer i spil.

”Vi har nøje udvalgt vores nye medejere.  Det har været vigtigt for os, at de deler de samme værdier om ordentlighed, levering til tiden, altid sætte kunden i centrum og så ikke glemme, at ydmygheden altid skal følge os”, siger Kaj Aage Nielsen, der også har en fortid som erhvervschef i den tidligere Vamdrup Kommune.

Mens flere virksomheder i den seneste tid er bukket under i den hårdt prøvede byggebranche, så ser det mere lyst ud hos Kjæhr & Trillingsgaard. Her har man en rigtig god ordrebeholdning frem til udgangen af 2023 og har flere nye projekter i støbeskeen, lyder det fra virksomheden.

– Jeg lader mig ikke skræmme af de ting, der sker i byggebranchen for tiden, men har respekt for situationen. Efter et halvt år som adm. direktør, kan jeg se at mådehold, stærkt fokus og ordentlig projektledelse gør, at vi er sund virksomhed at investere i. siger Morten Høilund, adm. direktør for Kjæhr & Trillingsgaard.

Af igangværende projekter i Kolding kan nævnes produktion/lager/administration til Green Hydrogen Systems, lager/produktionsbygning til Dansk Gummi Industri, produktionsbygning til Gram Equipment, nyt domicil til Lavabo samt nyt koncerndomicil til Nic Christiansen Gruppen, kaldet ”NCG Huset”.

Firmaets mål er til stadighed at befinde sig blandt de foretrukne entreprenører inden for erhvervsbyggeri.

fra venstre:                      Lars V. Mølgaard, Frank Evald, Morten Høilund, Kaj Aage Nielsen og Christian Trillingsgaard

Se også