Spændende spor efter Jernalderen

Haderslev Museum har travlt med større udgravning ved kirken i Hejls.

Arkæolog Mette Ahrentfelt fra Haderslev Museum ved udgravning i Hejls.

Haderslev Museum har afsat tre uger til en udgravning ved Kirkemarken i Hejls, hvor der er fundet spor fra Jernalderen og Middelalderen.

”Det er et super interessant sted, vi står i. Der er meget historie i området,” fortæller arkæolog Mette Ahrentfelt fra Haderslev Museum. De har nu foreløbigt været i gang med udgravningen i en uge og har to uger tilbage.

Område med historie

”Hejls Kirke er fra 1100- tallet. Hejls findes i skriftlige kilder fra 1200-tallet, og så har ”detektor-folk” gjort fund fra Vikingetiden, Middelalderen og Renæssancen,” tilføjer Mette. ”Og så har man tidligere fundet en møntskat tilbage fra Napoleonstiden mellem Bøgebjerg og Hejls.”

Forrest ses Dan fra museet i lergrube og bagerst i gravkoen Jens Christensen.

Man lavede yderligere en undersøgelse af området i 2000, og da området nu er lagt ud til parcelhus byggegrunde, er man gået i gang med en opfølgende udgravning.

”Først laver man søgegrøfter i nord-syd retning. Disse er toenhalv meter brede og ligger med 17 meters afstand,” siger Mette.

Jernaldermenneskene boede i aflange huse, der kaldes langhuse. De lå altid i øst-vest vendt retning, hvor væggene var bygget op af tørv eller af ler, som blev klasket op på et hegn af flettede pilegrene.

Den egentlige udgravning foregår i første omgang med gravemaskine for at fjerne muldlaget. Den arbejder i felter på 20 meters bredde.

Udgravning ved Kirkemarken. I baggrunden ses Hejls Kirke, der er fra 1100-tallet.

Spor efter stolper

”Vi har fundet spor i jorden efter stolper fra et jernalderhus, der lå med retning øst-vest. Dette er det almindelige.

En slibesten dukkede op fra dagens udgravning.

Så har vi også fundet spor efter stolper fra et middelalderhus, som lidt overraskende har ligget i retning nord-syd,” afslører Mette Ahrentfelt og udpeger huller i jorden, hvor man tydeligt kan se farveforskelle af jorden som aftryk efter stolpestederne. Afrunde spor efter to stolper er typisk for et jernalderhus. I tilfælde af middelalderhus er der aftryk efter én bred stolpe.

”Vi har også fundet potteskår, som vi benævner diagnostisk keramik, da vi tager den med hjem til museet for at datere fundene nærmere. Vi tager også prøver fra jorden med stolpestederne, der skal igennem en kulstof 14 datering,” forklarer Mette.

Mette viser ”et øre” fra potteskår fundet i udgravningen.

Gruber i jorden

Området er meget leret, så man har fundet gruber, hvor jernalderfolket har gravet efter ler til bl.a. deres potter og huse.

”Bagefter har de formentligt hen ad vejen fyldt gruberne op med affald. Man kan derfor være heldig at finde potteskår og andet i disse gruber,” siger Mette. ”Vi finder også spor efter brønde, så det har formentlig været en boplads af en eller anden art.”

Jernalderen er sammen med Stenalderen og Bronzealderen en del af oldtiden. Jernalderen strækker sig fra 500 år før vor tidsregning til år 800 e.Kr.

Jernalderen følges af Vikingetiden og Middelalderen. Sidstnævnte er perioden i Europas historie, der strækker sig fra cirka 500 e.Kr. til 1500 e.Kr.

Udgravet hul med spor efter to afrunde stolper.
Se også