Renés rædsler på Gravenshoved

Det tog René mange år at komme over tiden på Gravenshoved kostskole ved Lillebælt. Endnu i dag, 30 år efter lukningen, har mange elever traumer efter det, de oplevede her som børn og unge.

René Vinding Christensen er ellers en af de elever, der er kommet bedst over tiden i det sønderjyske ”paradis for vanskelige elever”, som skolelederen Alvin Hammer pralede af i medierne.

René er i dag jurist og har en familie. Men han husker med gru tilbage på tiden.

Da han omsider slap væk fra Gravenshoved og i stedet fik en god tid på Ryomgård Kostskole, beskrev han i 1992 de endnu friske indtryk i en opgave, som han nu har delt med Christiansfeld Avis.

I skoleopgaven, som han kalder ”De tabte børns paradis”, fortæller han om, hvordan han blev overtalt af forældre og skolepsykolog til at tage til Gravenshoved. Han havde en vanskelig periode i skolen, men ikke noget dybt alvorligt.

Fysisk vold første dag

Allerede første dag, da hans mor var taget hjem, fik René en fysisk overhaling af den kvindelige pædagog J. (Her anonymiseret af red.)

Eleverne havde fået besked på at iføre sig gummistøvler og regnjakke til en gåtur. Men René tog ikke sin regnfrakke på, fordi den lå gemt mellem andre ting.

”J. var meget ivrig efter, at jeg skulle have den på, så jeg måtte op ad trapperne og ind og rode i mit tøj, indtil jeg fandt den. Mens jeg kæmpede med at få den dumme jakke på, begyndte tårerne langsomt at komme frem… Efter at J. havde skyndet på mig for anden gang, vendte jeg mig om og sagde: ”Jamen, I forstår jo ikk….”

Idet jeg næsten havde vendt mig om, kom J.s hånd flyvende gennem luften og landede hårdt på min nakke. Hun skubbede mig hårdt ned på gulvet, så jeg fik overbalance og faldt med hovedet ned i gulvet. Hun klemte mit hoved ned imod gulvet og sagde, at jeg skulle sige undskyld.

Jeg fik fremstammet et ’undskyld’ (for hvad?), men hun ville have, at jeg skulle sige undskyld helt uden at græde. Det tog mig nogle forsøg, før det lykkedes mig, og først da gav hun slip på mig, og bad mig om at rejse mig op og skynde mig at få regntøj på.”

Nedbrydning af børns selvtillid

Denne ubarmhjertige ”velkomst” var ikke et uheld eller en tilfældighed.

– Det var skoleleder Alvin Hammers filosofi, at eleverne skulle knækkes straks fra ankomsten, så han kunne bygge dem op til ordentlige samfundsborgere. Og nogle af pædagogerne fulgte parolen. Det var dog værst på aften-holdet.

Nogle enkelte pædagoger og hjælpere – som fx køkkenchefen og hestepasseren – var da nogenlunde venlige, husker René.

– Både jeg og de andre elever har set kammerater blive slået og sparket af de voksne. Vi taler altså ikke om lidt skub og puf, men om ekstreme overgreb. Og vi er jo kun 30-40 år tilbage i tiden, så revselsesretten var afskaffet. Det var ulovligt, det, der foregik. Men ingen ville tro på os eller tage os alvorligt, for vi var jo bare nogle ”vanskelige” børn, bemærker René.

Hovedet under vandet

Blandt de overgreb, som elever har oplevet, var at få hovedet presset under vandet i 10-20 sekunder, når man var ude med båden. Og så havde pædagogerne også en særlig måde at holde hånd, så det gjorde meget ondt, hvis man ikke gjorde nøjagtigt, som de ønskede.
Teknikken blev brugt, når eleverne var på indkøb med pædagogerne. Udadtil så det ud som om, de søde voksne gik tur med børnene i hånden.

Hvis nogen elever havde lavet en smule hærværk, blev alle elever stillet op i en rundkreds, indtil den skyldige meldte sig. Man måtte ikke sætte sig, gå på toilet eller drikke vand. Rekorden for denne afstraffelse var ifølge eleverne 14 timer…

Talte for døve øren

Nogle elever forsøgte at fortælle forældre, kommune og politi om det, der foregik. Men skolelederen havde på forhånd fortalt, at eleverne ville komme hjem med løgnehistorier. Og de fleste elever var for bange for konsekvenserne, hvis de sladrede om skolen.

Selv kom René og en kammerat til at smadre et vindue, da de skubbede hinanden rundt. Straffen var at kløve 10 kubikmeter brænde…!

Elever blev også sat til at kløve brænde til ovnen i lederens eget pizzaria i Hejlsminde.

Ulykkelige børn

– Hvilke børn blev anbragt på Gravenshoved?

– Det var en broget skare. Nogle havde været i kontakt med kriminalforsorgen, men andre var henvist af en skolepsykolog, fordi de havde for meget krudt i rumpen, eller de sociale myndigheder havde sendt dem herned, fordi børnenes egen familie ikke fungerede i en periode. Nogle børn havde været udsat for, at der var alkohol, stoffer og overgreb i deres hjem, men i stedet for at få omsorg og forståelse, fik de tæsk og ydmygelser, konstaterer den tidligere elev med retfærdig harme.

Seksuelle overgreb

Udover den fysiske og psykiske vold kan René fortælle om kammerater, der har fortalt, at de blev udsat for seksuelle overgreb.

Det skete især i forbindelse med de weekender, hvor andre børn var rejst hjem. Nogle elever fik ikke lov at komme hjem – som en straf.

René oplevede selv, at han blev nægtet at komme på hjemmeweekend, fordi han havde fortalt sine forældre om det, han havde oplevet. Faderen ringede til skolelederen og fik en ”forklaring”. Og næste gang fik René ikke lov at komme hjem. Det fik han først at vide 2 timer før, bussen skulle køre. I stedet skulle han bo hos en skolelærer. Det føltes som et mareridt for den lille dreng.

– I disse weekender, hvor skolen var tom, skulle vi bo hos pædagogerne.

Skolelederen havde et rum med en seng, hvor der var diverse pornografiske blade og sexlegetøj.

Eleverne var bange for manden med den kraftige københavnske stemme. De forsøgte at behage ham, og denne magt misbrugte han og nogle af de ansatte, ifølge eleverne.

René har kendskab til i hvert fald 5-6 personer, som har været udsat for upassende berøring.

Alvin har også beskrevet en teknik, han havde lært af en lokal ”klog mand”, Marius Mælkemand, som påstod, at hvis man masserede børn et bestemt sted på ryggen, så tissede de ikke i sengen.

Selvmordsforsøg

Både drenge og piger var ifølge René udsat for voldtægt fra enkelte af de voksne.

– To piger anklagede B. (en af pædagogerne) for at være for nærgående, og det kan jeg kun være enig med dem i, skriver René i sin opgave umiddelbart efter at Gravenshoved blev lukket og alt stod i frisk erindring. Han argumenterer her som ung elev:

– Det er i orden, når han klapper en bag i for at få hende til at skynde sig, men når hånden bliver liggende i 10-15 sekunder, er det lidt i overkanten. Når han til og med også begynder at tage dem på låret, ser det ud af ingenting, når han vil holde dem i hånden.

Dette er Alvins ’holde-i-hånden-teori”, som han har nævnt over for Aalborg Stiftstidende.

Det, der gjorde udfaldet i B.s tilfælde var nok, at han i nogle tilfælde begyndte at holde om dem på en sådan måde, at hænderne i et kort øjeblik ramte deres bryster. Da dette var blevet rapporteret til socialforvaltningen, blev den ene pige taget hjem med det samme, mens den anden blev glemt, fordi hendes mor ikke havde forældremyndighed. Denne pige blev i ca. 1991 indlagt på psykiatrisk afdeling i Aalborg, efter et selvmordsforsøg.

Hun havde inden da sagt, at hun ikke ville ned på skolen igen, på grund af B. Derefter valgte rådmand Henning G. Jensen (Aalborg kommune) at få hende udskrevet, og snart efter kom B. fra Gravenshoved herop, for at hente hende! fortæller René.

Senere er han blevet gjort bekendt med, at der også skete voldtægt af nogle af hans kammerater.

Kommune tager ansvar

Medierne i Nordjylland har bragt meget om de ca. 31 tidligere elever, som i 2021 stod frem og anklagede skolen. Siden er gruppen vokset til ca. 120. Men medierne i det sydlige Jylland har næsten ikke skrevet om forholdene, selv om det foregik lokalt.

Aalborg Kommune tog sagen meget alvorligt, og en politiundersøgelse blev sat i gang. Politiet afhørte ca. 150 personer, selv om man på forhånd vidste, at de fleste tilfælde ville være omfattet af forældelsesfristen.

– Politiet kunne derfor ikke rejse tiltale. Men det betyder ikke, at der ikke på daværende tidspunkt foregik ulovlige forhold, pointerer René Vinding Christensen, som selv er jurist.

Efter politiundersøgelsen kommer der nu en advokat-undersøgelse, som skal fastslå, om kommunen har et medansvar. Og endelig kan der komme private søgsmål, hvor tidligere elever kan rejse krav mod kommunen, som en form for retfærdighed.

Den omtalte leder af kostskolen døde i 1997.