Søger kandidater til Handicappris
KOMMUNEN: Kolding Kommune uddeler hvert år en handicapris. Det søger handicaprådet for. Prisen gives til en lokal ildsjæl, som personligt har ydet en særlig indsats på handicapområdet eller en lokal virksomhed, som har fokuseret på potentialet hos personer med handicap.
Prisen kan også gives til en lokal forening, som har arbejdet aktivt for personer med handicap eller et lokalt byggeri, hvor man ud over de lovgivningsmæssige krav om tilgængelighed især har medtænkt problemløsninger for personer med handicap.
Alle borgere i Kolding kommune kan indstille kandidater til Handicapprisen. Indstillinger til årets pris skal være afleveret senest tirsdag den 1. november 2022.
Eventuelle spørgsmål kan rettes til formanden for Handicaprådet, John Arne Sørensen på mail johas@kolding.dk eller til administrationschef Inge Holberg Lehmann på tlf. 79 79 25 10 eller på mail inle@kolding.dk. Handicapprisen vil blive uddelt og offentliggjort torsdag den 1. december 2022./sebro
___________________________________________________________________________________________________________________________________