Verdens Vildeste Stel på Koldinghus

Med 1530 intakte dele er Flora Danica-stellet verdens bedst bevarede stel fra 1700-tallet.

Dessert-opstilling med Flora Danica, som det kunne have set ud ved Kong Christian 7.’s 54 års fødselsdag i 1803, hvor stellet blev benyttet for første gang. Desserten var tredje servering og skulle indtages på femten minutter.

Daglig leder af Koldinghus, Edel Clausen, kunne fredag den 7. oktober slå dørene op til en helt særlig – og permanent – udstilling. Man kan nu i en længere årrække se Flora Danica – Verdens Vildeste Stel – i Kolding.

Stellet bestod oprindeligt af 1802 dele. Der var 51 forskellige steldele fra mindre, udskiftelige bestik-skafter til store terriner.

Der er nu omkring 1500 dele tilbage, da der i gennemsnit gik to stel-dele til hver gang, servicet skulle bruges. På Koldinghus er der nu udstillet 916 dele fra stellet.
Stellet blev skabt til 100 kuverter.

Levende kulturarv

”Flora Danica er en levende kulturarv, der nu er flyttet til Koldinghus,” fortæller museumsdirektør for Kongernes Samling, Thomas Thulstrup. ”Og ’levende’, fordi stellet fortsat bruges af Kongehuset,” fortsatte han.

Dette skete senest ved H.M. Dronning Margrethe 2.s regeringsjubilæum i januar 2022.

Thomas Thulstrup, museumsdirektør.

”Koldinghus er blevet en afdeling af museumssamlingen Kongernes Samling. De to andre afdelinger er Rosenborg Slot og Amalienborgmuseet,” afslørede Thomas Thulstrup videre.

Flora Danica var først og fremmest navnet på et 60 binds bogværk, hvor man i smukke kobberstik og med præcise beskrivelser oplistede 3240 forskelllige vilde planter i Danmark. Bøgerne blev udgivet fra 1761 gennem en periode på 122 år.

Fra bog til stel

Motiverne på stellet er hentet fra bøgernes flotte kobberstik og omhyggeligt overført fra bog til tallerken i forholdet en til en. Det vil sige, at man måtte opvise stor opfindsomhed og kreativitet for at få plads til planterne på stel-delene. Kanten er forgyldt med 24 karat guld.
På stellets bagside er der på latin skrevet navnet på floraen.

Det var ikke kun pæne og indbydende planter, der blev afbildet på stellet. Også giftige planter kan ses, fx. giftige svampe.

Ét af de tres bind, der udgør bogværket Flora Danica

”Så det er lidt specielt, at man spiste mad og fine kager med giftige planter i baggrunden,” sagde Thulstrup. ”Desserten var det aller-fornemste, og en konditor var den gang mere fornem end kokken,” tilføjede han.

Et taffel

Stellet blev første gang brugt den 29. januar 1803. Det var til taffel ved Christian 7.s 54 års fødselsdag.

’Et taffel’ betegner et kongeligt spisebord, som forsynes med mange retter i tre serveringer. Gæsterne skulle selv tage for sig fra alle de mange retter i hver servering.

Hver servering varede femten minutter, så der skulle spises hurtigt og uden for meget snak ved bordet. Den sidste servering var dessertbordet, som var den mest prestige-fyldte.

På stellets bagside ses planternes latinske navne.

Porcelæn i Danmark

Porcelæn blev oprindeligt opfundet i Kina i perioden år 600 – 700, hvor fremstillingsprocessen blev hemmeligholdt.

I Europa og Danmark forsøgte man at aflure Kinas porcelæn-hemmelighed.

Først i midten af 1700-tallet var man klar til den første porcelænsproduktion i Danmark.

I 1775 kunne man etablere ’Den Danske Porcelænsfabrik’, der fire år efter tog navneforandring til ’Den Kongelige Danske Porcelænsfabrik’ efter at Kong Christian 7. havde købt fabrikken.
Omkring 1789 påbegyndtes produktionen af Flora Danica servicet.

Pebertræet er en giftplante med fristende røde bær.

”Der har været tanker fremme om, at stellet var ment som en gave til Catharina den Store af Rusland,” fortæller Thulstrup.

”Historikerne har gravet i denne teori, men har ikke kunnet finde belæg for dette. Så jeg tror, at det, ligesom i et eventyr af H.C Andersen, er en fjer, der er blevet til meget mere. Jeg tror, at det var et prestigeprojekt, sat igang af kongen for at understøtte Den Kongelige Porcelænsfabrik og selve det store bogværk Flora Danica,” slutter museumdirektøren.

Se også