Lysfest – men dog ikke som sædvanligt

FÆLLES/KOLDING: Der bliver alligevel lysfest i Kolding. Men på grund af energikrisen dog ikke helt som sædvanligt.

Kulturudvalget i Kolding Kommune har netop uddelt støtte til i alt 11 lys-aktiviteter, hvor Kolding Light Festival er i blandt. Og der er meget at glæde sig til: Ildshow og dansere med batterilys-kostumer, Kolding Light Run, akustisk Jazz-musik, ild-tromme-dans, workshops og meget andet er der programmet.

– At både kulturinstitutioner, løbsarrangører, skatere, kunstnere og mange andre har lyst til at til at bidrage er med til at skabe fornyelse. Det viser desuden, at lysfestivalen er for os alle,” siger Eva Kjer Hansen (V), der er formand for kommunens kulturudvalg.
Energikrisen betyder. at Kolding Light Festival 2022 nu gennemføres i en strømfri version og drosles ned til en enkelt dag – nemlig lørdag den 3. december –  hvor du også kan opleve det gigantiske fyrværkeri over Slotssøen.

Følgende aktiviteter har opnået støtte fra Kolding Kommunes lyspulje:

  • Jazz I Trekanten, – HarmoNisserne & JazzHouse unplugged
    • KriXrun – Kolding Light Run
    • Cirkus Trapez – Cirkus Trapez med ildshow og lysende dansere
    • Kongernes Samling Koldinghus – Lys på historien
    • Erik Valter – Vikinger er ikke bange i mørke, kunstværk
    • Art Farm – Ild-Tromme-Dans
    • SlotssøBadet –Stilleaften unplugged og fakler
    • Bonnie Lykke og Christina Lindbæk – Et lyshav af fisk
    • Skate6000 – Skate med lysende hjul og få undervisning
    • Nicolai C. Høier og Nikos Stravropoulos – LED-Cubes: Learn, make and cooperate
    • Folkehuset Kolding – Lanternefest. Kulturudvalget har støttet projekterne med i alt 100.000 kroner. /sebro
Se også