Måske får Christiansfeld en 112-akutbil

Regionen har i hvert fald planer om at stationere en akutenhed i Christiansfeld /Aller for at forkorte ventetid på hjælp fra ambulancen.

 

Region Syddanmark arbejder med en plan om at placere en 112-akutbil i Christiansfeld/Aller. (Foto: Region Syddanmark).

CHRISTIANSFELD/ALLER:  Måske er der en akutbil på vej til placering Christiansfeld/Aller-området. Det er i hvert med i planerne hos Region Syddanmark. Det skyldes lange ventetider på ambulancen ved 112-opkald – og ind i mellem også for lange!

Avisen erfarer, at sagen faktisk går tilbage til august, hvor regionen internt lagde op til, at akutberedskabet i Haderslev-området skal styrkes med hele tre akutbiler. Her i blandt i nord med én i Christiansfeld/Aller-området – dog i konkurrence med en eventuel placering i Hammelev i syd.
En 112-akutbil er en slags fremskudt ambulance, som placeres, hvor der er langt til nærmeste faste ambulancestation, som for vores lokalområde er hos Ambulance Syd i Haderslev eller Responce i Kolding.
Det er ikke mindst i Christiansfeld  – og nok især i den nordlige del af lokalområdet – nærmere betegnet i Hejlsminde, Hejls og Sjølund områderne, det kniber for ambulancen at nå frem inden for de af regionen fastsatte responstider.
En akutbil fra regionen bemandes typisk med en paramediciner (mk), som kan være hurtigt fremme ved 112-opkald, og dermed yde øjeblikkelig fremskudt visitation og straks behandling på tilkalde adressen ved alvorlig sygdom eller ved ulykker inden ambulancen når frem – og det kan redde liv.
 En akutbil i Christiansfeld/Aller- området har regionen, ifølge netavisen Beredskabsinfo, anslået til at koste cirka 2,5 millioner kroner i drift området. Penge, som regionen var oprindeligt var indstillet på at bevilge.
Men efter Sundhedsstyrelsen for nylig har lanceret en ny pulje til netop styrkelse netop af akutberedskabet, ønsker regionen nu i stedet, at Sundhedsstyrelsen betaler regningen. Og det kan godt forsinke planerne for en akutenhed i Christiansfeld/Aller.
I øjeblikket er store dele af den gamle Christiansfeld Kommunes område – herunder Christiansfeld by – helt uden hurtig lokal professionel akuthjælp ved ulykker eller sygdom.

Frivillige enheder i
Fjelstrup og Sommersted

Tyrstrup Frivillige Brandværn blev godt nok for år tilbage spurgt, om de var interesseret i samarbejde med Kolding Kommune og regionen i at oprette en nødbehandlerenhed på stationen i Christiansfeld – i lighed med en enhed, som fungerer i Vamdrup, betjent af specielt uddannede deltidsansatte brandmænd, men der blev takket nej med begrundelse, at man på tidspunktet havde nok at gør inden for brandslukningen.
Men kikker vi lidt rundt, så findes der allerede en nødbehandlerbil i Fjelstrup, betjent delvist af frivillige borgere og brandmænd (mk) fra byen frivillige brandværn. Og mod vest er der også en nødbehandlerbil i Sommersted – betjent af frivillige brandmænd. Begge disse enheder rykker primært ud i eget lokale områder med akut hjælp ved 112-alarmer.

Se også