Den kendte guide Lorenz Asmussen var først 40 år i det danske forsvar
Han var bl.a. udsendt til Gaza og Cypern, og var stabsofficer ved NATOs hovedkvarterer i Rendsborg, før han blev en populær guide i Christiansfeld på sine ældre dage.
93-årige Lorenz Asmussen flyttede den 15. oktober 2021 ind på Kongebrocentret i Christiansfeld. På det tidspunkt så fremtiden dyster ud. Han havde været igennem behandling for kræft og blev til sidst indlagt på hospice i Haderslev.
Lorenz Asmussen er en kendt skikkelse i Christiansfeld. Han har igennem mere end 30 år fungeret som guide i Brødremenighedens By med op til tre rundvisninger om dagen!
Da han blev pensioneret i 1989 som 60-årig, begyndte han at arrangere studiekredse for interesserede.
Og der var mange interesserede.
Studiekredse og to museer
Studiekredsen om de anske Vestindiske Øer havde 124 deltagere, herunder også grev Ingolf og grevinde Susie.
”Vi rejste bagefter til De Dansk Vestindiske Øer i 16 dage,” fortæller Lorenz, og fortsætter:
”Øerne har en samlet størrelse som Als, og Brødremenigheden har 11 kirker dér. Vi blev vældig godt modtaget – ikke mindst fordi det ’kongelige’ greve-par var med.”
Studiekredsen om Grønland var også et tilløbsstykke.
”Vi måtte derop af to omgange,” siger Lorenz. ”Vi var omkring alle de steder, hvor Brødremenigheden har været.”
Lorenz har også arrangeret studiekredse om de baltiske lande, Polen og Berlin – og været initiativtager til et FN-museum.
”Jeg foreslog, at der skulle oprettes et FN-museum, og at det helst skulle ligge i Frøslevlejren tæt på den dansk-tyske grænse. Museet åbnede i 1992 med Prins Henrik som protektor. Nu er opgaven gået videre til Prins Joakim,” fortæller Lorenz.
Lorenz Asmussen har også været én af initiativtagerne til Genforenings- og Grænsemuseet, der blev indviet den 10. juli 1995. Og så har han været skoleleder for FOF og LOF i tolv år.
Alt dette siden sin pensionering…!
I krigstid
Lorenz Asmussen blev født i 1929 ud af en landmandsslægt. Barndomshjemmet lå i Kongensgade i Christiansfeld.
”Den 9. april 1940, da jeg var ti år gammel, så jeg de danske soldater cykle nordpå efter det sidste slag i Haderslev. Byens daværende borgmester, Kjær, var genbo til os og råbte: ’Nu må du hellere holde op med at vinke. De næste, der kommer, er tyskerne,’” fortæller Lorenz.
”Der kom en hel tysk bataljon og flyttede ind i Christiansfeld samme dag,” fortsætter han.
”Officererne skulle indkvarteres privat. Da jeg var den eneste dreng i familien, skulle en officer bo i mit værelse. Mine forældre sammenkaldte os børn og sagde, ’Nu kommer tyskerne meget tæt på os. Nu skal I opføre jer ordentligt og anstændigt. Mød dem med et fast blik, lad være med at diskutere politik, lad være med at diskutere sprog eller religion!’ Og sådan kom vi igennem krigen,” fastslår Lorenz.
”Den 14. februar 1945 kom der fire hundrede tyske flygtninge til Christiansfeld. De beslaglagde vores skoler og det hele. Derfor måtte jeg tage min mellemskoleeksamen i lærer Aarestrups soveværelse. Han var lige blevet gift, og man mente nok, at han kunne overnatte på en sovesofa i stuen,” siger Lorenz med et smil.
Lorenz tog realeksamen i april 1946. Planen var, at han skulle fortsætte i gymnasiet i Haderslev.
Men så blev han kaldt ud til sin bedstemor. Hun havde bestemt, at han skulle arve slægtsgården i Ørsted, der går tilbage til 1700-tallet.
Fra landmand til soldat
”Jeg fik så halvandet års landbrugsuddannelse hos bedstemor,” fortæller Lorenz. ”Jeg fik en fornem landvæsens-elev-uddannelse og kom på Landbohøjskolen. Og blev så i 1949 indkaldt som soldat.”
Dette blev startskuddet til Lorenz’ karriere indenfor militæret. Efter kornet- og løjtnantskole kom han til Haderslev Kaserne i maj 1951.
”Jeg blev budt velkommen til Sønderjylland af oberst Jørgensen. Han kunne ikke forstå, at jeg havde valgt Haderslev. Han sagde, at de kloge vælger Livgarden eller Garderhusarregimentet. De dumme kommer til Tønder, Bornholm eller Haderslev,” ler Lorenz.
Når valget faldt på Haderslev, skyldtes det, at Lorenz igennem tre år havde været forlovet med Kirsten, der var ansat på Christiansfeld Apotek.
”Vi havde dyrket kærligheden på brev siden 1948. Men da jeg blev tilbudt en fast officerstilling ved Forsvaret, blev vi senere gift den 21. juni 1951,” fortæller Lorenz.
Skiftende tjenestesteder gennem karrieren
”I Forsvaret bestemmer man ikke sin videregående uddannelse eller hvor, man skal gøre tjeneste,” siger Lorenz.
Lorenz blev udpeget til stabsuddannelsen og har herefter haft meget forskellige tjenestesteder med Haderslev, Aabenraa og Fredericia som omdrejningspunkter. Han har været ved Kastellet på Sjælland, udsendt til Gaza som premierløjtnant ved Stabskompaniet i 1960, udsendt til Cypern i 1965, og han har været adjudant for først en dansk og senere to tyske generalløjtnanter ved Natos hovedkvarter i Rensborg i 70’erne.
I 1968 fik Lorenz en central rolle i Danmark, da den sovjetiske hær invaderede Tjekkoslovakiet for at stoppe reform-bevægelserne i landet. Lorenz var tilfældigvis vagthavende officer for hærkommandoen den dag og fulgte nøje begivenhederne i Tjekkoslovakiet natten igennem sammen med bl.a. den daværende forsvarsminister.
En tålmodig hustru
De mange år ved Forsvaret betød, at hans hustru, Kirsten, måtte acceptere at være meget alene med børnene, og at familien måtte flytte flere gange. I september 1964 blev Lorenz sendt til et kompagni i Holstebro. Parret havde på det tidspunkt tre drenge, og Kirsten var gravid. Hun fødte en pige i december 1964. I januar 1965 blev Lorenz så sendt til Cypern i ni måneder.
I 1966 skabte Kirsten nogen bekymring i militæret. Lorenz havde som kompagnichef været på en natøvelse med sine folk.
”På vejen tilbage blev jeg beordret op til obersten. Og jeg skulle møde frem uanset tidspunktet på dagen. Det første obersten sagde var, ’Asmussen, det er helt forfærdeligt. Din kone er rasende. Hun har læst i Fredericia Dagblad, at du skal tiltræde en ny stilling i København.’ Kirsten blev formildet med, at man endte med at tilbyde mig en femårig stilling i København,” fortæller Lorenz.
Lorenz’ sidste tjenestested ved Forsvaret var som major ved Nato-hovedkvarteret i Rensborg, hvor han var fra 1985 til 1989.
”Jeg blev pensioneret omkring tidspunktet for murens fald og den kolde krigs ophør,” siger Lorenz.
Det blev til ialt 40 år ved Forsvaret – og omkring 14 forflyttelser.
Familie i København
Lorenz mistede Kirsten for ti år siden. Hun var rask og rørig til det sidste.
”Vi havde en måned før festet og danset til en af sønnernes sølvbryllup,” siger Lorenz. Kirsten blev 83 år, og parret nåede at være gift i 61 år.
De fik tre sønner og en datter. Desværre mistede de deres ældste søn, Lorens, der blev 61 år gammel, og som også fik en karriere ved Forsvaret. Lars er gymnasielærer og underviser i musik og tysk. Karsten er overlæge i reumatologi. Begge sønner og deres familier bor i København, mens datteren Anna er sygeplejerske i Haderslev. Lorenz har otte børnebørn og fire oldebørn.
Erklæret rask
”Jeg har haft et rigt liv og er ikke bange for at dø,” siger Lorenz.
Han er imidlertid nu blevet erklæret rask af lægerne. For et halvt år siden kunne de konstatere, at kræften i knoglerne var bekæmpet. og forleden kunne man i Vejle give ham den gode nyhed, at kræften i prostata var forsvundet.
”Så efter knap to svære år, går det nu fremad,” konstaterer Lorenz, selvom han, på grund af risiko for at falde, skal færdes forsigtigt med sin rollator.
Hukommelsen og fortællerevnen fejler til gengæld intet.
