KORT FORTALT
Senest opdateret. 30.10. 2022/ sebro
Elgiganten på vej med
nyt varehus i Haderslev
HADERSLEV: Elgiganten åbnet nyt varehus i Haderslev, og i denne forbindelse skal der ansættes 40-50 medarbejdere.
Onsdag den 9. november inviterer Elgiganten i samarbejde Jobcenter Haderslev aHaderslveHhhhtil informationsaften i byrådssalen på rådhuset onsdag den 9. november kl. 18-20.
Det nye varehus i domkirkebyen kommer til at fylde 2.000 kvadratmeter. Åbningen forventes ske i løbet af foråret 2023. Varehuset er under opførelse ved Nordhavnsvej i den sydøstlige del af Haderslev.
Slukker og lukker
CHRISTIANSFELD: Desværre så lukker der endnu en butik i Christiansfeld. Det er Relax by Sønderbyhave i midtbyen, der slukker og lukker. Med udgangen af januar 2023 drejes nøglen om e sidste gang til forretningen i midtbyen. Meddelelsen har indehaveren netop sendt ud på Facebook. Forinden lukningen er der samtidigt bebudet ophørsudsalg.
Opera for alle
TEATER/KOLDING: GuidOpera gæster Kolding Teaterforenings med forestillingen ”Opera for alle – og alle for opera”. I forestillingen vendes der op og ned på historierne i de kendte og elskede operaer som, Carmen, La Traviata, Rigoletto, Don Juan, Figaros Bryllup m.fl. Det er en forestilling, der er fyldt med musik fra øverste hylde af operarepertoiret og med fire sangere i topform, suppleret af Leif Greibe med trio. Forestillingen kan ses den 6. november på Comwell Kolding Teater, og starter klokken 19.30.
Udstilling
KOLDING: Kunstneren René Holm viser sine skitser på en udstilling med titlen ”Arbejder på papir” hos Nicolai Kunst & Design i Kolding.
Du kan se udstillingen fra den 29. oktober. Der var fernisering fredag den 28. oktober.