Landmand tilbyder udvidet naturområde til os alle

Der var stort fremmøde, da broen over Truds Å blev indviet. (Privatfoto)


LEJRSKOV/JORDRUP: Landmand Peter Hindbo fra Lejrskov ved Jordrup tilbyder nu et udvidet naturområde til os alle. Han skriver på Facebook 6640 Lunderskov, at et privat anlagt naturareal i området er i årets løb væsentligt udvidet og forbedret
:

”Vi har i 2022 fået forbedret vores naturareal væsentligt. Vi praktiserer nu helårsafgræsning med Exmoor heste, og har samtidig etableret færist over Bergsmindevej, så der nu indgår 30 hektar i projektet.  Derudover har vi med støtte fra Friluftsrådet, etableret en gangbro over Truds Å, så der nu er forbindelse til naboens trampesti”, skriver Peter Hindbo.
Og han fortsætter:
”Arealet er offentligt tilgængeligt, og der kan parkeres på parkeringspladsen mellem nr. 4 og 8 på Bergsmindevej, 6064 Jordrup. Følg derefter de gule mærker på den afmærkede rute – ca. 2,5 km i et bakket naturterræn”. /sebro.
______________________________________________________

Se også