Christiansfeld Skole skal igen have ny leder

Efter kun tre i jobbet forlader Henriette Aaby allerede skolen ved udgangen af måneden

Christiansfeld Skole skal igen have ny leder. Den nuværende holdt kun i tre år i jobbet.

CHRISTIANSFELD: Christiansfeld Skole skal igen have ny skoleleder. Den nuværende leder, Henriette Aaby stopper.   

Opsigelsen har overrasket. Henriette Aaby har nemlig sagt sit job op allerede fra udgangen af indeværende måned. Og det sker efter kun cirka tre år i jobbet på Christiansfeld Skole.  Kolding Kommunes skoleforvaltning har slået stillingen op som ledig.  Og det håbes, at en ny leder kan starte på skolen allerede 1. maj.

Henriette Aaby – snart forhenværende på Christiansfeld Skole

Henriette Aaby kom til skolen i Christiansfeld i februar 2020, og har siden gjort sig særdeles positivt bemærket i skoleleder-jobbet. Det fortæller formanden for skolebestyrelsen, Kim Hede, til Jv.dk, der føjer, til, at han er meget ærgerlig over Henriette Aabys forestående afsked med skolen.
Og Kim Hede udtrykker stor glæde over samarbejdet med Henriette Aaby, som har formået at få styr på økonomien og videreudviklet skolen til stor gælde for både for eleverne, kollegaerne og forældrene. Og det er ting der skal bygges videre på med den nye leder.
Da Henriette Aaby kom til Christiansfeld skole for cirka tre år siden, havde hun kun fem-seks år bag sig inden for skoleverdenen. Hun havde nemlig en lidt mere utraditionel baggrund end de fleste skoleledere, der som oftest er uddannet lærer som helt unge og derefter har arbejdet sig op i skolevæsenet.

Men sådan var det ikke for Henriette Aaby. Før hun gik i gang med læreruddannelsen blev hun, ifølge jv.dk, som ung uddannet akademiøkonom med speciale i kommunikation, og derefter arbejdede hun i 20 år i blandt andet telebranchen, på Grundfos, i reklamebranchen, som selvstændig konsulent og senest som HR-chef i en rådgivende ingeniørvirksomhed.

Det forlyder ikke noget om, hvad fremtiden for den nu snart forhenværende skoleleder i Christiansfeld byder på. Og det var mandag formiddag ikke muligt, hverken fra Kim Hede – eller fra skolen i Christiansfeld, at få yderligere kommentarer, da der ikke var nogen ved telefonerne da vi ringede. / sebro.

Se også