Købmænd i Meny er hjælpsomme

Af Anne-Marie Rasmussen

I 2015 overtog Frank Dinesen og Jens Petersen SuperBest efter Anders og Birgit Henriksen. I dag hedder butikken Meny.

Ligesom den foregående købmand føler de ansvar for både butikken, medarbejderne og byen. Som Frank siger det: “Vi er købmænd først, selvfølgelig, men det er også en social institution.”

Frank og Jens har typisk en arbejdsuge på 50-55 timer hver. Herudover bruger de 12 timer om ugen på landevejen, fordi de begge bor i nærheden af Vejle.

“De første par år var nok nærmere på 65 timer. Jeg var ikke så meget værd derhjemme dengang,” fortæller Frank.

Han er godt gift på 28. år og har to voksne børn.

“Det er klart, det ta’r tid at bygge noget op,” supplerer Jens. Begge har de haft stor glæde af venskabet med Anders og Birgit Henriksen, som havde butikken i over 20 år. Men de er også glade for at deles om jobbet.

“Så gi’r det faktisk mulighed for at ha’ lidt fritid.”

To om jobbet

Der er ikke mange købmænd, som deles om titlen i samme butik.

”Man ser det af og til,” fortæller Frank. “Men det er nok fåtallet, der gør det. Nok fordi mange har en idé om, at ‘det er mig, der er købmand’.

Men vi har været kolleger i mange år og blev hurtigt enige om, at det kunne være en god løsning med to om jobbet. Man er selvfølgelig to om både at dele, hvis det går godt, men også hvis det går skidt. Så der er fordele og ulemper.”

Begge griner

“Det har fungeret godt, og nu har vi været her i 8 år og kendt hinanden siden 1996, så…
Vi har også de samme værdier til medarbejdere, butiksdrift og vores kunder. Vi vil gerne, at det er et rart sted at arbejde,” tilføjer Frank.

Glade medarbejdere, gi’r glade kunder

Meny i Christiansfeld har ikke færre end 53 ansatte, hvoraf de 18-19 er fastansatte.

”De har rigtig meget medbestemmelse, og vi er helt trygge, for det er gode folk, vi har. Og med de åbningstider, vi har i dag, kan det ikke lade sig gøre med en enmandshær. Det er holdet, der gør, at det bliver en succes. Desuden skal det være sjovt at gå på arbejde. Det er sjovt, hvis du ved, hvad og hvordan du kan påvirke det, og at det gør en forskel.”

Meny fungerer som en selvstændig butik, der har en kæde i ryggen. Derfor kan Frank og Jens selv disponere over mange ting. Og at uddelegere ansvar og sørge for glade medarbejdere har de brugt meget tid på, og resultatet er der. For som de siger: ”Vi er en familie.”

”Vi er en rummelig arbejdsplads,” forklarer Frank.

“Vi ved meget om hinanden, selvfølgelig ikke mere end folk vil ud med, men det skal være et sted, hvor man også kan læsse af, få luft og snakket om det.”

”Mange bruger jo mere tid her end med deres egen familie,” siger Jens og begge er de stolte af medarbejderne – også dem, som er rykket videre.

“En af vores ’elever’ er blevet meny-købmand oppe i Silkeborg-området,” fortæller Jens. ”Det er sjovt at se, hvordan man kan påvirke de unge mennesker.”

Holder de unge i hånden

En stor del af de ansatte er ungarbejdere, og det betyder meget for dem.

“Dagligvarebranchen er vigtig ved at introducere mange unge til arbejdsmarkedet. Man lærer noget andet end det, man lærer i skolen. Hvordan man omgår hinanden på en arbejdesplads, og hvor vigtige de er.”

“I skolen går det kun ud over dem selv,” fortsætter Jens. “Men her gør vi meget ud af at fortælle, at det går ud over andre, hvis du ikke møder op, fordi vi er afhængige af dem. De har en rolle og er en vigtig del af holdet. For mange af dem er det deres første arbejdssted, så derfor skal man have dem lidt i hånden til at starte med.”

I Christiansfeld har Meny nemt ved at finde ungarbejdere, men sådan er det ikke alle steder.

“I de store byer bliver de unge nogle gange betalt af forældrene for ikke at tage et arbejde, fordi de ikke vil have, det går ud over deres skole. Sådan er det ikke her. Men de skal selvfølgelig ikke have for mange timer. Vil de det, siger vi, ‘nej, du skal også passe din fodbold og din skole’. Men det er en fed følelse at tjene sine egne penge. Det kan jeg selv huske fra, da jeg var knejt. Den første knallert, man købte, var for de penge, man selv havde tjent – det var da en god følelse.”

Udover de unge tager Frank og Jens også mange fleksjobbere ind. Der er plads til alle. Og særligt kunderne, selvfølgelig.

En social institution

Førhen gik man til købmanden med alt. Det gør nogle stadig, fortæller Frank.

“Vi har haft ældre mennesker, som har haft brug for hjælp til at betale en regning. Det er en kæmpe tillidserklæring, men da også lidt grænseoverskridende. Man skal lige finde balancen. Men har man ikke andre, så er det købmanden, man går til.”

Det bringer dem nogle gang helt tæt på kunderne.

“Jeg har da været hjemme ved en ældre dame for at hjælpe med vores Meny app, og så står der sønderjysk kaffebord linet op. Købmanden kom jo på besøg. Og faktisk er jeg blevet inviteret til 89 års fødselsdag her i slutningen af måneden,” fortæller Jens.

“Det er det, der er charmen. Man er alligevel lidt familiære her i Christiansfeld. Da jeg tidligere var i Kolding, og man sagde hej til en kunde, kiggede de jo som om ’ lægger du an på mig eller…’. Det var helt forkert. Men hvis man ikke hilser på kunderne hernede, så bliver de nærmest skuffede. Så vi hilser på alle.”

“Turisterne kan også godt li’ det,” tilføjer Frank.

“De synes, det er hyggeligt, for det er de ikke vant til. Det er en del af charmen.”

Med en lille by følger der også et socialt ansvar, når man er købmand. Det mener de begge og derfor sponsorerer de også bredt og ønsker at støtte byens foreninger bredt.

”Vi sponsorerer hele sportens verden,” fortæller Frank. “Lige fra rideklubber til senioridræt og CIF i alle afdelinger, gymnastik, håndbold, strikkeklub, bridge og billard.
Man synes jo, at man har et ansvar for byen, og man vil også gerne bakke op. Det er et godt lokalsamfund. Og der er så mange frivillige i de her foreninger, der gør et kæmpe stykke arbejde.”

Balancen er svær

Mellem arbejde og fritid, butik og socialt arbejde leder de efter balancen. Og sådan skal det være. Konstant i bevægelse. Men der bliver også tid til lidt fritid, familieliv, sport og naturoplevelser.

Herudover går Frank meget op i fodbold og er inkarneret Vejle fan, der sidder med ved alle holdets kampe. Mens Jens har en perfekt hukommelse og kan samtlige sange fra sin ungdom udenad. Det er i hvert fald det, de drillende siger om hinanden, for venskabet fejler ikke noget.

Men det kan være svært helt at holde fri, fortæller Jens.

“Netop når man er så meget på, som man er hernede i Christiansfeld. Så er det også nogle gange dejligt at komme væk. Hvis man holder forlænget weekend i Danmark, så står vi jo og roder oppe i en eller anden butik oppe i Nordjylland.”

Begge nikker og griner lidt.

“Så hvis man skal have rigtig ferie, så skal jeg ud af landet for at føle, at jeg slapper af,” siger Jens.

Sådan er det nok at være grebet af noget.