På hestevognstur med Andreas Brøchner

Af Anne-Marie Rasmussen

De sidste 30 år har Andreas Brøchner kørt med hestevognen i Christiansfeld. Rigtig mange har fået glæde af turene ved bl.a. onsdagsmarkederne. Igen til sommer kan en tur med Andreas nydes, og det glæder han sig til, for som han siger: “Jeg kan godt li’ glade mennesker.”

Hestenes hove mod Christiansfelds brosten kan høres på lang afstand. Vinden blæser koldt, men oppe i vognen pakker folk sig ind i tæpper. Det er Norges nationaldag, men her i vognen fejres kammeratskab og fælles interesser. For denne dag kører Andreas en tur med de frivillige fra Schaumanns bevaringsværksted i Haderslev. Snakken går lystigt på kryds og tværs, og stemningen er høj.

“Jeg kommer jo så tit derude og ser, hvad de frivillige laver, så det er noget, jeg gør for dem, der arbejder derude,” fortæller Andreas. Og han nyder at lufte hestene.

Interessen for heste

”Nu har jeg jo været interesseret i heste altid,” fortæller han glad.
Hestene er hans egne og derhjemme står også flere hestevogne, men én til er der nok plads til.

”Ølvognen ude fra Fuglsang har jeg fået lovning på at få ud til mig. Det er jeg da stolt over og glad for. To gange har jeg kørt med den i Haderslev til J-dag og også i Åbenrå og til Fuglsangs 150-års jubilæum.”

Selvom Andreas og hans kone for 15 år siden overlod gården til sønnen og flyttede til Lillegårdsvej ved Hjerndrup, er der nok at lave.

”Jeg er da i gang fra kl. 7 om morgenen og til sengetid, så har jeg det allerbedst,” siger Andreas straks.

Også ’bilværk’…

Andreas på 86 har da også altid holdt sig i gang.

”Jeg begyndte jo som karl i landbrug, da jeg blev konfirmeret i ’51. Så var jeg ude og tjene. Og så blev jeg soldat. Men så var der det her bilværk i mit hoved.”

“Så efter at have været ovre på Lindø Skibsværft og gravet dokker ud, begyndte jeg at køre eksport. Til sidst kørte jeg mælk til mejeriet her i Christiansfeld.
Men så blev jeg jo landmand, og samtidig begyndte jeg at køre bus. Jeg kørte ved Viggos biler i 11 år.”

Men Andreas kørte også hestevogne og kom med i Slesvigske Køreselskab. “… og nu er jeg jo blevet æresmedlem,” fortæller han.

Hestevognsture i byen

”I 30 år eller mere har jeg kørt rundt her i byen. På 4 onsdagsmarkeder har jeg over 1000 mennesker op på hestevognen. Folk er helt begejstrede for at få en køretur, og så er det gratis,” hvisker han.

”Til at begynde med skulle jeg have et beløb for det, men det duede slet ikke. I stedet blev det gratis for at give plads til alle. Og de stod 50 meter i kø for at få en tur. Så er der noget ved at gøre noget godt,” siger han og tilføjer.

“Og jeg er lige blevet bestilt af Handelsstanden til at køre igen til sommer.”

Udover onsdagsmarkederne har Andreas også kørt hestevogn for Slesvigske Vognsamling, når vognene skulle luftes.

Slesvigske Vognsamling lukker

”Vi er 3-4 kuske, der kører. Jeg er så tit derude og får kaffe og en god snak om formiddagen. De er en halv snes frivillige. De laver jo polster og hjul og alt muligt. Det er pensionerede håndværkere, skolelærere og alle, der har lyst. Men det lukker jo desværre. Vi har så mange vogne, og vi ved ikke, hvad alle de vogne skal.”

Slesvigske Vognsamling var Nordeuropas største vognsamling, men måtte lukke pr. 1. januar pga. opsigelsen af en aftale med Museum Sønderjylland. Dermed måtte 50 bevaringsværdige vogne, som udgjorde grundstenen i Slesvigske Vognsamling, tilbage til Museum Sønderjylland, og vognsamlingen mistede sit grundlag. Men de tilknyttede værksteder, der i blandt bevaringsværkstedet, fortsatte som Schaumanns bevaringsværksted under kulturhuset Bispen. De frivillige får derfor lov til at arbejde videre.

For Andreas og de andre kuske bliver der dog ikke længere noget at lave derude. Som en af de frivillige i Andreas’ studentervogn siger det: “Jeg er ikke bevaringsværdig.”

Men den årlige køretur i Andreas’ studentervogn for de frivillige skulle ingen snydes for.

“Det har jeg jo gjort i flere år, givet dem en køretur. Det er sådan noget, jeg gør.”

De frivillige

”Ja, det er jo ved at være lidt af en tradition, og så tager vi jo mad med,” fortæller en af de frivillige, mens vognhjulene skrumler hen over brostenene.

Hver onsdag kommer de i værkstedet og reparerer gamle vogne. Også bestillingsværker fra andre dele af landet og udlandet.

“Vi laver kanonhjul ned til Dybbøl, og der kom også en fra Sønderborg Slot, der skulle laves. Og i morgen skal vi aflevere en vogn til Neumunster, som de kommer og henter. Vi har også fået forespørgsel fra en på Læsø Saltsyderi, men der er for langt derop. Så skulle den i hvert fald leveres nede ved os.”

De frivillige er meget efterspurgte.

“Der er ikke ret mange, der laver vognhjul. Vi så heldige, at vi har nogen, der kan huske, hvordan man laver dem. Og de er 85 år begge to.”

”Jamen, vi er jo fuskere,” svarer de to på 85 straks.

“Vi havde en rigtig karetmager, men han døde for nogle år siden. Ham lærte vi en hel del af. Nu er Aksel blevet ekspert i at lave hjul. Og jeg er fejedreng, men er meget inde i deres bibliotek.” Han peger på deres hoveder, og de griner, mens han fortsætter snakken hen ad Lindegade.

“Jeg har fået at vide, at det er mig, der må finde nogle yngre at lære det videre til, for at det kan holdes ved lige. Og ikke gå tabt.”

”Det gamle håndværk, det skal holdes ved lige,” supplerer Aksel.

De ansatte

Med ombord i hestevognen er også 2 af de ansatte ved kulturhuset Bispen.

“Vi er så heldige, at vi er blevet inviteret med på tur i dag. Vi hjælper med at udvikle stederne, for det er meningen, at vi skal skabe noget interesse for det her håndværk, så vi kan bevare det,” fortæller Stefan.

“Jeg hjælper med, at maskinerne kører og med kontakt med leverandører og at sende fakturaer ud på noget af det, der bliver lavet andre steder fra. Og så aftaler jeg ift. tilbud og priser og sådan. Der er faktisk mange ting, der skal være styr på for at det frivillige arbejde kører.”

Kommende hestevognsture

Allerede d. 4. juni kl. 10 kører Andreas sammen med Slesvigske Køreselskab, som han er medlem af.

”De kommer til mig, der hvor jeg bor, og så kører vi samlet hjemme fra mig af og ned til Christiansfeld og kører lidt rundt i byen.”

“Bagefter kører vi ud til Tyrstrup kro, hvor vi får lidt for tørsten.”
Den 19. august skal de igen ud at køre, men denne gang foregår det i København.

“Slesvigske Køreselskab har 50-års jubilæum, så der skal vi over og køre i København, og det er både med de kongelige og garderhusarerne. Så bliver hestevognene transporteret på lastbiler derover. Op til sådan en dag skal seletøjet pudses,” fortæller Andreas glad.

”Jeg håber da, at jeg kan blive ved lidt endnu. Jeg kan godt li’ det – det hele. Og jeg kan godt li’ glade mennesker.”