To kvinder fandt sammen om en ny pop-up butik i Nørregade

Solen skinner, og Jette og Stephanie nyder skyggen under lindetræet. De har placeret sig på fortovet udenfor butikken i nogle af Jettes ompolstrede møbler. Hver har de en kaffekop i hånden.

“Vi var på ferie i Danmark, og vores første stop var her i Christiansfeld. Vi var i Jettes tidligere butik ParcelhusClassic i Lindegade … og nu bor vi her,” fortæller Stephanie glad.

Hun og familien valgte pga. landets politik under coronaen at flytte fra Tyskland. Nu bor de i Højrup nær Stepping. Det er også her, Stephanie har indrettet et atelier oppe på loftet, hvor hendes værker bliver kreeret.

Samtidig blev Jette Szocska Hansen nødt til at lukke sin butik ParcelhusClassic, som lå i Lindegade ved siden af Fru Andersens butik. Så da tanken om en Pop Up butik kom, var det lige til for dem begge.

Hvorfor en Pop Up butik?

“Folk bliver også sådan lidt UUUh wow, der er farver herinde, men de kan godt li’ det,” fortæller Jette, og Stephanie supplerer:

“Kombinationen mellem Jettes møbler og mine farver er meget ensartet og skøn, så folk føler sig godt tilpas.”

Men hvor kom idéen fra?

“Altså, det er sjovt. Jeg kunne mærke, at jeg ikke var færdig endnu,” fortæller Jette, som fortrød, at hun flyttede ud af Lindegade. Hun fandt dog ud af, at hun havde brug for de 4 1/2 måned, der gik fra ParcelhusClassic lukkede, til Pop Up butikken åbnede.

“Jeg har fået fornyet energien nu og restaureret en sindssyg masse møbler de sidste 4 måneder,” siger hun.

Og da hun var klar, snakkede hun med urmager Mette Juhl Knudsen.

“Hun har ikke været andet end positiv og hjælpsom,” fortæller Jette.
Sammen ønsker de at prøve deres kunst af i en butik, og Jette er ikke færdig med kundekontakten endnu. Og som hun siger:

“Med en Pop Up butik er vi ikke så bundet. Måske bliver det mere end 4 måneder?” spørger hun prøvende Stephanie, som griner og svarer: “Næste år, måske.”
De deler butikken 50/50. Eller som Jette beskriver det: “Hun har væggene, og jeg har gulvene.”

Stephanies malerier

På væggene hænger store, farverige malerier, malet med både kridt, akrylfarve og spray. Motiverne er ifølge Stephanie en mellemting mellem noget, man kan genkende og det abstrakte.

“Her kan man se en mund og nogle øjne. Men det behøver man ikke at se, man kan også se en vasketøjs-snor eller noget helt andet,” forklarer hun, mens hun peger på et rødt maleri.
Oprindeligt var hun kunstlærer i Tyskland, men så skete der noget.

“Under lockdown fandt jeg ud af, at jeg kunne sælge mine billeder. Og jeg mærkede samtidigt, at mit hjerte hellere ville male. Derfor intensiverede jeg malearbejdet for at blive bedre og mere modig og besluttede at gøre malerierne til mit hovederhverv.

Nogle gange savner jeg at være lærer, fordi det var dejligt at arbejde med børn og have kollegaer. Men at kunne male altid, hver dag, det begejstrer mig mest.”

Og så er hun begejstret for Danmark.

“Vi holder af skolesystemet og naturen, men mest af kontakten med andre mennesker. De er meget venlige og omsorgen for hinanden og familien, den kan vi mærke. Jeg savner ikke Tyskland. Det var virkelig en god beslutning at flytte herop.”

Jettes møbler og brugskunst

Jette kunne ikke være mere enig. Hun kommer fra Haderslev, er i familie med folkene bag Szocska Living og bor i Vojens med sin mand. På gulvene i butikken findes en af hendes farverige, ompolstrede og malede møbler. Alligevel ligner og føles det som et hjem. Kunsten har hun ikke fra fremmede.

“Jeg er vokset op i et hjem med kunst og klassiske møbler, og da et par af dem trængte til en optur, fandt jeg ud af, at det var jeg god til.”

Siden blev hun uddannet socialpædagog og arbejdede i mange år på Trekanten i Vojens med en beskyttet gruppe. Her lavede de blandt andet keramik.

“Når man selv er begejstret for det, kan man også få andre til at være begejstrede,” siger Jette.

Men da hun blev pensionist, ville hun noget mere og startede ParcelhusClassic i Lindegade.

“Vi startede jo midt under coronaen. Fuldstændig ‘against the wind’, men det første år gik fuldstændigt forrygende. Folk brugte masser af penge, og der kom rigtig mange danskere og københavnere over og købte ting, og det blev de ved med. Men så kom inflationen og energikrisen, og så havde folk ikke lyst til at bruge så mange penge på sådan nogle ting. Altså det gik udmærket, men ikke i sammen skala som før.”

Derfor besluttede hun at lukke butikken og i stedet sælge hjemmefra. “Det er også fint nok,” fortsætter Jette med at fortælle, “men jeg har bare så meget virkelyst. Og min familie synes, det er fedt, det jeg gør.”

Et idérigt partnerskab

Begge er de fulde af idéer og fortæller gerne om deres kunst til alle, som kommer forbi.
“Måske laver vi også en musikaften, sådan et lille event. André, Stephanies mand, kan synge og spille, og så kan folk sidde rundt om med et glas vin,” siger Jette spontant.

“Og så kan det være, at jeg kan male, mens folk nyder musikken og ser maleriet blive til,” supplerer Stephanie.

Idéerne er mange og gejsten stor.

“Det giver energi at omgås unge mennesker og være i gang. Jeg føler mig slet ikke som en pensionist,” siger Jette.

“Vi har åbent 3 dage om ugen: onsdag, torsdag og lørdag. Men jeg kommer nogle gange herop om fredagen også og står og laver lidt møbler, og så kan jeg jo lige så godt holde åbent. Og der kommer mange forbi og er nysgerrige.”

Wir fahren nach Dänemark

Og mon ikke det bliver til flere hen over sommeren.

“Min veninde har sat den video, som jeg har lavet (om butikken) op nede i Berlin, og det er helt vildt så begejstrede, folk er.

“Ah, wir faren nach Dänemark diesen Sommer. Dann kommen wir,” fortæller Jette lidt benovet.

Men et egentligt succeskriterie har de ikke. I stedet svarer Jette, at:

“Stephanie vil gerne have vist sine ting, og jeg vil gerne være på igen. Og fordi der var en mulighed, blev det til, ellers havde jeg ikke overvejet det. Jeg kan godt li’, at folk kommer herind og synes, det er fedt og kan li’ vores ting.”