NYHEDER

Læs herunder: Brand i en silo - Udsatte sag om uagtsom manddrab - Smuk aften ved søen - Skanderup Kirke skal have ny præst - Rejsegilde - Udenlandske flag tilladt- Ekspresdom til spirituspåvirket lastbilchauffør.

Kæmpe prishop for drikkevand
skaber forundring

 

Hejls Vandværk som leverer drikkevandet til sommerhusområderne i Hejlsminde.

Af Svend Erik Brodersen
journalist (DJ)

HEJLSMINDE/HEJLS: Et prishop på ikke mindre end 400 procent for drikkevand, som Hejls Vandværk har præsenteret for sommerhusejere i Hejlsminde har skabt forundring.

Det kom frem, da grundejerforeningen i Teglgårdens sommerhusområde i Hejlsminde forleden afviklede generalforsamling:

– Det er rigtigt, at vi undrer os over, at der med en så stor stigning ikke er fulgt en begrundelse med fra vandværket i Hejls, siger Niels Peter Haugaard, der er formand for grundejerforeningen i Teglgården til Fællesavisen.
Teglgårdens Grundejerforening køber alt sit drikkevand til sine omkring 300 medlemmer fra det private Hejls Vandværk, afregnet efter måler, og hører der med til de største enkeltkunder hos vandværket.
Og sådan har det været siden foreningen for nogle år siden, blandt andet efter anbefaling fra Kolding Kommune, lukkede sit eget lille selvstændige vandværk og tilsluttede sig værket i Hejls.

Et hop på 400 procent

Den store stigning skaber også forundring, fordi det kun er vandet der købes fra Hejls Vandværk. Udgifterne til vedligeholdelse af ledningsnettet betaler Teglgården selv:
– Vi er kort og godt præsenteret for en stigning fra 2,25 kroner til 8,25 kroner pr. kubikmeter vand, og det svarer til en stigning på cirka 400 procent. Vi synes det er så voldsomt, at det kræver en begrundelse fra Hejls Vandværk, men herfra reageres der ikke på vore henvendelser – ud over beskeden:
”Er I ikke er tilfredse, så kan I jo bare købe jeres vand fra et andet sted”. Og det ved man jo godt ikke kan lade sig gøre, fortætter Niels Peter Haugaard.
Han understreger dog samtidigt, at man fra Teglgårdens side ikke vil  brænde broer:
– Vi ønsker er blot en dialog og en forklaring på stigningen med henblik på at nå frem en fornuftig løsning, siger han videre.

 

Sommerhuse i Teglgården

Kun sommerhusene

Den store stigning rammer kun sommerhusområderne Teglgården og Mindegården. De øvrige forbrugere under Hejls Vandværk slipper med langt mindre forhøjelser.
Niels Peter Haugaard giver ikke demokratisk løsning store chancer. For ifølge vedtægterne for Hejls Vandværk tæller hele Teglgårdens cirka 300 medlemmer kun som ét medlem, og har dermed også kun har én stemme på generalforsamlingerne i Hejls Vandværk!

Vi har ikke gjort noget forkert

 Vi har forelagt sagen for formanden for Hejls Vandværk, Peter Krag. Han siger:
– Vi har holdt møde Teglgården, og vi ser derfor ikke grund til yderligere møder. Vores priser på vand er står opført i vores takstblad, og det gælder også prisen for sommerhusområderne. Og taksbladet er godkendt af Kolding Kommune, så vi har ikke gjort noget forkert. Og yderligere ønsker jeg ikke at kommentere på sagen, lyder det fra Peter Krag.

Kræver begrundelse

Ifølge de oplysninger vi har, kan Hejls Vandværk nok ikke alene bestemmer, hvad drikkevandet skal koste. Værket er underkastet reglerne i vandforsyningsloven, og her er Kolding Kommune både myndighed og tilsynsførende. Og priserne skal godkendes af kommunen i et såkaldt takstblad:
– En stigning på 400 procent er meget voldsom, og den kan kræve en begrundelse, siger Dariush Hakimi fra Kolding Kommunes afdeling, som vandforsyningen sorterer under:
– Normal praksis er, at før kommunen går ind i en sådan sag, som den i Hejls, skal vi have en skriftlig indsigelse, og den skal i påkomne tilfælde komme fra grundejerforeningen i Teglgården. Og en sådan indsigelse har vi ikke modtaget, siger fra Dariush Hakimi fra Kolding Kommune.
________________________________________________________

Stor udrykning til brand i en silo

Brandbilerne fra Lunderskov måtte søndag rykke ud til en brand i en silo

LUNDERSKOV: Søndag eftermiddag (25. 06. 23.) klokken 15.58 fik TrekantBrand station Lunderskov en melding om brand i en silo ved en virksomhed på Dakavej i Lunderskov.
Stationen i Lunderskov sendte en udrykning af sted bestående af en automobilsprøjte og en vandtankvogn, bemandet med seks brandmænd (mk). Til stede kom også en indsatsleder fra TrekantBrand.
Og næsten samtidig, klokken 15.58, blev der rekvireret forstrækninger fra stationerne i Vejen og Kolding.
Det var dog endnu mandag morgen ikke officielt oplyst noget om hændelsen, som krævede det store antal udrykningskøretøjer.
Det var i øvrigt udkald nummer 33 til stationen i Lunderskov i år. /seb.
______________________________________________________________

Udsatte sag hvor en 89-årig mand er
anklaget for uagtsom manddrab

CHRISTIANFELD: En 89-årig mand fra Christiansfeld stod tirsdag i Retten i Kolding til at blive dømt for uagtsomt manddrab i sag om påkørsel med døden til følge. Men nu er det ikke sikkert, det ender sådan. Der stilles nu tvivl om dødsårsagen.

Det skriver Jv.dk, som har været en tur i retten i Kolding. Ulykken skete på Rute 170 ved Seggelund syd for Christiansfeld, hvor en 69-årig mand på knallert under et venstresving i krydset Bojskov Markvej, Rute 170 og Domænevej ved Seggelund Cafeteria blev påkørt af den 89-årige – og som senere af gik ved døden.

Anklageskriftet lyder på uagtsomt manddrab fra den 89-åriges side. Men så enkelt er det åbenbart ikke. Der er nemlig, ifølge Jv.dk, nu opstået usikkerhed om, hvad den 69-årige knallertkører faktisk døde af.

Det skyldes, at den 89-åriges forsvarer har fået en læge til at lave et helt andet billede. Her lyder det, at knallertkøreren døde som en følge andre skader, han pådrog sig i den tid, han var indlagt på sygehuset, hvor han faldt og slog hovedet, og det kan have medført en blødningen i hjernehinden med døden til følge.

De nye oplysninger i sagen betød, at dommeren valgte at udsætte sagen. Den 89-årige erkendte sig dog fra retsmødets start sig skyldig i selve påkørslen, men nægtede altså uagtsomt manddrab./seb
________________________________________________________________

 

Smuk og stemningsfyldt aften
med musik ved søen

Publikumsrekord for Musik ved søen

KOLDING: Det var en smuk aften ved Slotssøen, hvor folk var samlet for at høre Kim Larsen Tribute Band underholde. Tusindvis af mennesker var mødt op, og der var en fantastisk stemning.

Bandet spillede alle Kim Larsens største hits og publikum sang med og dansede til musikken. Der var en følelse af fællesskab, som var helt unik., skriver Blume-Press til Fællesavisen.

Mange havde medbragt mad og drikke til arrangementet, men der var også mulighed for at købe grillpølser, øl og vand fra salgsstederne i området.

Det var tydeligt, at arrangementet var blevet planlagt ned til mindste detalje, da alt forløb gnidningsfrit. Lyden var perfekt og scenen var placeret sådan, at alle kunne se og høre bandet.

Da koncerten var slut, var der en uforglemmelig følelse af tilfredshed hos publikum. Det var et vellykket arrangement, som havde sat en ny rekord for tilslutning for musik ved søen. /seb

 

 

Skanderup Kirke ved Lunderskov der skal have ny sognepræst

Skandrup Kirke skal have ny sognepræst

Sognepræst, Martin Karkov Kobbersmed meddeler,
at han forlader Skanderup/Lunderskov for at til træde et embede ved Holstebro Kirke.
Martin Karkov Kobbersmed som snart forlader Skanderup7Lunderskov.

SKANDERUP/LUNDERSKOV: Sognepræst, Martin Karskov Kobbersmed, forlader Skanderup Kirke og sogn. Han har fra 1. oktober fået nyt embede, som sognepræst ved Holstebro Kirke. Meddelelsen sendte han ud torsdag (22.06.23). Og han skriver:

”Det er både med begejstring og salte tårer, jeg ser frem til mine nye udfordringer. En ny virkelighed med andre rammer og vilkår for præstearbejdet og familielivet venter, og det er vi spændte på. Men det har været en vanskelig beslutning at træffe, skriver han og fortsætter.
”For samtidigt er vi dybt berørte over at sige farvel til vores virkelig i gode seks år.  I Skanderup Sogn har vi mødt mange velmenende mennesker. Men nu drager vi altså videre.
Her i Skanderup har vi fået en tryg begyndelse på tilværelsen, som præstefamilie. Vores børn er født her, og jeg har som præst oplevet det store privilegie at træde ind i mange menneskers liv og virke, og jeg er dybt taknemmelig over den tillid, jeg er blevet mødt med. Tak er kun et fattigt ord, men det kommer her fra hjertet”, skriver den snart forhenværende præst i Skanderup Sogn.
Han benytter også lejligheden til at takke menigheden, menighedsrådet og medarbejderne ved kirken, både dem der får løn, og dem som lægger en frivillig indsats:
”I har alle ydet jeres til, at præsteembedet har være meningsfuld og velsignet”, lyder fra Martin Karkov Kobbersmed.
Han slutter med at oplyse, at han pt. er på forældreorlov, men er tilbage igen i slutningen af august, hvor der så bliver en månedstid til at afsked rigtigt med sognet, inden rejsen går videre mod Holstebro. /seb
_________________________________________________________________

Rejsegilde på Vamdrups
kommende kulturhus

VAMDRUP:  Arbejdet med opførelsen af kulturhuset ”Vores Hus” i Vamdrup skrider raskt frem. Nu har der være rejsegilde for inviterede med Kinogruppen i Vamdrup som vært. 

Byggeriet kommer til at koste godt 20 millioner kroner. Men det hjulpet godt på vej af sponsorer fra det lokale erhvervsliv.

Unikt ved byggeriet er, at den eksisterende charmerende Vamdrup Kino integreres i det nye hus og dermed bevares.

Det er Tegnestuen Mejeriet i Kolding, der har tegnet ”Vores Hus” i Vamdrup, mens Adsbøll Renovering står som hovedentreprenør. Planen er, at huset skal stå færdigt til oktober, med officiel indvielse på et tidspunkt sidst på året. /seb
____________________________________________________________

 

Udenlandske flag tilladt i vores sommerhusområder

 

Overraskende – men også en noget uklar dom i Højesteret  – tillader næsten frit slag i vore flagstænger!

 

Højesteret tillader nu, at der må flagres med andre end dannebrog flag i vores flagstænger – og det gælder også i vores sommerhusområder!

22.06.23/20.43

FÆLLES: Skal vi snart overdænges med tyske flag – eller flag fra turister fra andre lande i vores sommerhusområder? Det står i hvert fald helt åbent efter en ret overraskende, men også en ret uklar dom i Højesteret, hvor det blev kendt lovligt, at en mand ved Kolding i 2018 hejste det amerikanske op i sin flagstang

Men der ligger bestemt følelser i afgørelsen. Store følelser. Dommen er overraskende, idet både Retten i Kolding og Landsretten tidligere på hver sin måde har dømt manden for ulovlig flagning med baggrund i en bekendtgørelse fra 1915, som skulle gøre det ulovligt at flage med en anden nations flag.

Men det har Højesteret åbenbart ikke taget sig af. Højesteret har vurderet, at der ikke var den nødvendige lovhjemmel til at forbyde flagning med et udenlandsk flag, som det amerikanske.

Nu næsten frit slag i flagstangen

Højesteret hæfter sig blandt andet ved, at ingen kan straffes for noget, der ikke står i straffeloven, og det gør det ikke i nærværende sag. Dommen vurderes i princippet, at det nu er lovligt at hejse alle andre nationers flag i private danske flagstænger.
Men kun næsten – og for at gøre det forvirrende, så vurderes det, at det i hvert fald ikke er forbudt at flage med “venligsindede” nationers flag.
Dommen vil glæde nogen og forarge andre. Glæde der nok kunne spores i det tyske mindretal i Sønderjylland. Herfra har man den senere tid netop været oppe på mærkerne i medierne for at få lov til at flage med det tyske flag på dansk jord. Og det ser det ud til at, de nu har lov til. For Tyskland betegnes jo en venligsindet nation, lyder fra en juraprofessor.

Sagen findes dog fortsat så rodet, at der efterlyses et sæt helt klare regler fra Folketinget for, hvordan og hvem der må bruge af andre nationers flag i vores flagstænger.
Og de seneste oplysninger går da også på, at der er allerede er politiske initiativer i gang for klar lovgivning på området.

Så måske slipper vi alligevel for fremmede flag i vores sommerhusområder, hvor der traditioner for at kun dannebrog vejrer. /seb

 _____________________________________________________________

 

Ekspresdom til spiritus
påvirket lastbilchauffør

23.06.23/17.20

POLITI/FÆLLES: En 36-årig lastbilchauffør fra Ukraine fik tirsdag en straksdom på 40 dages ubetinget fængsel for to tilfælde af spirituskørsel i en polsk registreret lastbil med hænger.

Det var en anmelder, der mandag ringede til politiet omkring klokken 11, fordi han havde set den pågældende lastbil slingre under sin kørsel. En patrulje blev derfor sendt ud, og anmelderen kunne med gode anvisninger lede Sydøstjyllands Politi frem til lastbilen, der straks fik lastbilen standset på Koldingvej mellem  Kolding og Vamdrup.
Den 36-årige chauffør blev herefter anholdt på grund af mistanke om spirituskørsel. Det viste sig senere, at hans promille oversteg 2,0, oplyser Sydøstjyllands Politi.
Den 36-årige blev på den baggrund fremstillet i grundlovsforhør for ikke bare et tilfælde af spirituskørsel, men for to tilfælde. Den 15. juni 2023 havde Syd- og Sønderjyllands Politi sigtet den samme mand for at køre spirituskørsel i samme lastbil med hænger på den Sønderjyske Motorvej. Også i dette tilfælde var promillen over 2,0.
Ved grundlovsforhøret erkendte den 36-årige begge forhold, og han fik derfor en straksdom. Udover 40 dages ubetinget fængsel blev den 36-årige udvist af Danmark med et indrejseforbud i seks år, og han også fik frakendt førerretten i seks år.
Retten har endnu ikke taget stilling til eventuel beslaglæggelse og konfiskation af lastbilen. /seb.
_________________________________________________________________

Se også