Storken er landet

En stork har slået sig ned i Birkmose Golf Club.

Siden Birkemose Golf satte storkereder op i 2017 og i 2020, har man med forventningsfulde blikke kigget på rederne og håbet på besøg. Og Skt. Hans aften skete det endelig.

”Vi ser det som en kvalitetsstempling. En ægte stork er alligevel stort. Vi er meget glade”, lyder det fra Club Manager, Claus Valter, Birkmose Golf, Sdr. Stenderup.

I første omgang troede han faktisk, at det var en joke, og kørte straks derud: ”Jeg ville gerne se den med mine egne øjne. Vi ved jo ikke, hvor lang tid den bliver. Vi vil jo også gerne have unger i reden”, fortæller han.

Birkemose Golf Club har de seneste år haft fokus på biodiversitet. Golfbanen er en del af naturen, og der er lavet insektvolde, overdrev samt bevaret store områder med døde træer til fordel for insekter og fugle. Og så bruger de ingen sprøjtemidler på banen.

Det er i øvrigt børn fra den nærliggende Eltang Skole og Børnehave, der har bygget rederne, og rederne blev senest renoveret her i foråret.

Se også