Lokal lægeklinik får kritik og påbud fra styrelse

Styrelsen for Patientsikkerhed retter kritik mod lægeklinikken Skanfeld i Christiansfeld for lemfældigt at have udskrevet slankemedicin  

Klinikken Skanfeld drives samme sted, som Hung Les lægeklinik i Lindegade 56 i Christiansfeld.

CHRISTIANSFELD:  Klinikken Skanfeld på Lindegade i Christiansfeld, med den praktiserende læge Hung Le som chef, får kritik af Styrelsen for Patientsikkerhed for lemfældigt at have udskrevet slankemedicin til patienter, der kan have løjet sig til medicinen. Det skriver Jv. dk.

Det handler om et af tidens mest populære lægemidler. Medicinen sprøjtes ind i kroppen én gang om ugen og hermed reduceres følelsen af sult og mæthedsfornemmelsen øges. Dermed er medikamentet også blevet populær for normalvægtige mennesker.

Krikken kommer efter et besøg styrelsen havde i juni i klinikken på Lindegade, blev der konstateret, at den sundhedsfaglige dokumentation i forbindelse med udskrivningen af slankemedicinerne var kortfattet og mangelfuld.

Ifølge tilsynsrapporten, som JV. dk er kommet i besiddelse af, fremgår, at der er tale om “større problemer af betydning for patientsikkerheden”, og at der er nu udstedt påbud til klinikken om at få forholdende bragt i orden.

Efterlyser  dobbelttjek 

Styrelsen for Patientsikkerhed påpeger, at man hos Skanfeld lemfældig og systematisk  har udskrevet slankemedicinerne Wegovy og Ozempic til patienter – alene baseret på korte telefonsamtaler – hvor patienterne blot har fortalt om sig selv, og hvor patienterne i princippet har kunnet snyde sig til den eftertragtede medicin.
I styrelsens tilsynsrapport fremgår, ifølge JV.dk, at patienterne i telefonen blot skulle oplyse deres cpr-nummer,  højde og vægt, så man kendte deres BMI, og derefter besvare fem spørgsmål i en opstartssamtale for at få slankemedicinen udskrevet helt uden at oplysningerne blev dobbelttjekket.

Ikke ulovligt
Det lyder dog fra styrelsen, at det ikke er ulovligt at udskrive medicinen til normalvægtige, men det er forbundet med risiko for at udvikle undervægt, knogleskørhed og i kvinders tilfælde menstruationsproblemer. /seb.

SE OGSÅ: Skanfeld svarer på kritikken

Se også