Kirsten Gram fylder 60 år

Kirsten Gram begyndte som lægesekretær og arbejdede på Haderslev Sygehus, men arbejder nu hos HK.

Kirsten Gram, faglig konsulent ved HK Sydjylland, fylder 60 år den 22. september 2023.

Hun arbejder i det offentlige team, hvor hun forhandler løn, afskedigelser, arbejdstid, fratrædelser og andre aftaler for medlemmerne i Vejle kommune og en del af sygehusene i HK Sydjyllands område. Herudover vejleder hun medlemmerne om overenskomst og aftaler, stress, trivsel og arbejdsmiljø.

Lægesekretær

Kirsten er uddannet lægesekretær, og før ansættelsen i HK Sydjylland arbejdede hun i 21 år på Haderslev sygehus. Hun har undervejs taget diplom i personalejura, forvaltningsret og organisationspsykologi og er uddannet stressvejleder.

Stutteri

Kirsten Gram bor på et stutteri ved Christiansfeld sammen med sin mand, hund og katte. Hun er natur- og haveinteresseret og har en halv hektar græsplæne og en del staudebede.

HK/Henri.

Se også