Adventsstjerner på udstilling
– Når noget sker for tredje gang, kan man vel kalde det for en tradition, mener Louise Klinge, som er museumsdirektør ved Museum Kolding.
Den 3. november arrangerer museet sin årlige lysende udstilling om den specielle Christiansfelder adventsstjerne.
– En rigtig Herrnhuter-stjerne består af 25 spidser, 17 med en firkantet fod (de lange spidser) og otte med en trekantet fod (de korte spidser), fortæller Louise Klinge, mens hun og andre sætter virkelig mange stjerner op i Søstrehuset.
Brødremenighedens stjerne, Herrnhuterstjernen, har været i produktion siden 1897.
Det er ikke første gang, Museum Kolding lave den lysende udstilling. Første gang var i 2021, og også sidste år lyste den populære stjerne op i rummene i Søstrehuset i Christiansfeld.
”Nu kan man vel kalde det en tradition, at Museum Kolding hvert år i Kulturarvsmåneden sætter ekstra fokus på Brødremenighedens stjerne. De mange stjerner i vidt forskellige størrelser skaber en helt særlig sanselig og lysende oplevelse i denne mørke tid”, siger Louise Klinge, som er museumsdirektør ved Museum Kolding, mens stjernerne slæbes op fra magasinet.
Stjerneudstillingen er en særudstilling og en del af Museum Koldings udstillinger i Søstrehuset i Christiansfeld og er åben i museets åbningstid.
Dixen/Henri