Vikingeskibet klarede stormfloden

Vikingeskibet Freja Byrding i Hejlsminde klarede stormfloden den 20.-21. oktober 2023 uden problemer.

Bådelauget nåede ikke at få vikingeskibet taget op til vinteren, som man plejer, før stormen kom.

– Der blev jo sat en flydende sauna ned i havnen på det tidspunkt, hvor vi havde planlagt det, og vi kunne ikke lige komme til på havnen, forklarer Christian (Kedde) Christensen, som er kasserer i lauget. Det er også ham, der som regel er skipper på skibets sommertogter.

Godt med en tømrer

Egentlig var Kedde slet ikke så interesseret i hverken vikinger eller at sejle.

– Men dengang, hvor man skulle i gang med at bygge vikingeskibet, blev jeg opfordret til at gå med, fordi jeg var tømrer, fortæller Christian, som har haft selvstændig tømrervirksomhed i Haderslev.

– Vi begyndte jo at bygge skibet i Haderslev. Først på havnen og senere på Haderslev Museum. Det tog ca. 2 år fra 1982-84 at bygge skibet, fortæller Kedde.

Skibslauget Freja Byrding gik i gang med at skaffe penge til projektet i lokalområdet og ved at søge fonde. Skibslauget fik en aftale med Haderslev Museum om at bygge på museets plæne – som en ”arbejdende udstilling”.

– Hvorfor kom skibet så til Hejlsminde?

– Vi syntes, at det var for langt hver gang at skulle sejle den lange vej ud af Haderslev fjord, før vi kunne komme ud i Lillebælt. Så vi flyttede til Hejlsminde. Den daværende Christiansfeld Kommune var meget interesseret i at få skibet hertil. Vi fik den første plads, da lystbådehavnen senere blev bygget. Kommunen ville endda have nauset til at ligge på selve havnen – dvs. laden, hvor skibet kunne ligge om vinteren. Men det var da vist godt, vi ikke gjorde det. I stedet fik vi i 1996 plads bag familien Kjærs hus.

Ild i brændovnen

Fællesavisen har sat skipper Christian (Kedde) Christensen, Haderslev, og bestyrelsesmedlem Gert M. Rasmussen fra Fjelstrup møde netop ved nauset med jordvolde langs siderne og græstørv på taget, ligesom for 1000 år siden.

Det store træskib fylder næsten hele nauset. Der er dog plads til et lille mødelokale i den bageste ende, hvor vi tænder op i brændeovnen.

Formanden for vikingelauget Victor Pedersen kunne ikke være her. Han bor i Ribe. Og faktisk bor mange af de ca. 50 medlemmer langt herfra. Nogle endda i København og Århus.

Vrag nr. 3

– Da vi startede, var en del af os med i vikingeskibet Sebbe Als ved Augustenborg. Det blev søsat allerede i 1969, fortæller Gert Rasmussen.

Sebbe Als er en replica af et vikingeskib, Skuldelev vrag nr. 5, som man fandt i Roskilde fjord.

Ikke bare en robåd

Pionérerne var lidt irriterede over, at de fleste åbenbart troede, at vikingeskibe var en slags store robåde, som kun brugte sejl, når der var medvind. De ville bygge et vikingeskib, som også kunne sejle op imod vinden. Og det kan Freja Byrding faktisk – i modsætning til de fleste andre tilpassede udgaver af vikingeskibe.

Freja blev bygget af friskfældet eg. Træet blev kløvet, som vikingerne gjorde. Fordelene ved at kløve træet er, at man følger træets fibre og derved opnår styrke og fleksibilitet selv ved minimal tykkelse – og dermed lav vægt. Saves træet, skæres fibrene over, og man må derfor bruge væsentligt større dimensioner for at opnå samme styrke som ved kløvning.

Til Konstantinobel?

Pionérerne drømte også om at sejle ad vikingernes gamle rute gennem de russiske floder helt til Konstantinobel (idag Istanbul).

Den drøm er endnu ikke opnået – og med krigen i Ukraine er den udskudt på ny. Men til gengæld har vikingerne fra Hejlsminde været i Norge, Sverige og til vikingemarkeder i Slesvig i Tyskland.

Det flotte skib er også blevet inviteret med til filmoptagelser flere gange, bl.a. i Limfjorden.
De fleste sommertogter – som varer to uger – går til det skønne sydfynske øhav, hvor vikingerne sejler fra ø til ø.

Her er Gert på hjemmebane, for han voksede op i nærheden af Svendborg og fik foræret en piratbåd af sin far. Og siden har han elsket at sejle. Han har også haft en motorbåd, som ofte er benyttet som ledsagebåd til Freja Byrding. Men tilbage til begyndelsen:

Tegninger fra Roskilde

Pionérerne kontaktede Vikingeskibshallen i Roskilde. Her fik de fat tegninger, så de kunne bygge en nøjagtig kopi af et af de tusindår-gamle vikingeskibe, som var fundet i fjorden ved Skulderlev.

I Vikingeskibshallen var man netop blevet færdig med opmålingerne af et af Skuldelev-fundets skibe, et lille handelsskib, kaldet ”Vrag tre”, og man indvilligede i at lade gruppen bygge en kopi af ”Vrag tre” – vel at mærke med med vikingetidens værktøjer.

Skibet har oprindelig været brugt som handelsskib, hvor de fire midterste rum har været lastrum uden dæk. Besætningen har formodentlig kun bestået af to-tre mand. Skibet har været for lille til åbent hav.

Når Kedde og Gert tænker tilbage, så var det mest spændende faktisk at bygge skibet og sætte det i søen. De har også oplevet spændede sejladser. Fx dengang, de var på vej hjem fra Slesvig, og der blev uvejr med 2-3 meter høje bølger. Men skibet og besætningen klarede det flot.

– Hvem kan blive medlemmer af skibslauget?

– Alle, der har lyst og betaler det beskedne kontingent. Vi er mange medlemmer, men nogle af os er jo ved at blive ældre. Så der må gerne komme nye med, siger de to vikinger.

Frejas data

Skibets længde er 13,76 m – bredden er 3,46 m – dybgang uden ror ca. 0,8 m, med ror ca. 1,2 m – vægt uden ballast ca. 3500 kg, vægt med ballast 4700-5000 kg.

Lasteevne – med op til fem tons ombord er skibet stadig sødygtigt.

Skibet er udstyret med fem årerhuller i stævnen.

Sejlet er et råsejl på ca. 46 kvadratmeter, lavet af kunststof, hvor originalen formodentlig har været af uld.

Den stående rig består af tjæret hamp i skiveløse blokke med en anslået levetid på 60 år.

Den løbende rig består af natur/kunsthamp.