Nu både lægevagt i Kolding og Haderslev

Regionen forsøger at modernisere lægevagten.

I februar åbnede de sidste af 19 konsultationssteder for lægevagten i Fredericia og Haderslev.

Dermed er der nu mulighed for at blive tilset af lægevagten i Odense, Esbjerg, Kolding, Aabenraa, Vejle, Sønderborg, Svendborg, Faaborg, Assens, Nyborg, Middelfart, Fredericia, Haderslev, Varde, Brørup, Rudkøbing, Grindsted, Tønder og på Ærø.

Forbedret lægevagt

Åbningen blev vedtaget med den nye lægevagtsaftale i januar 2023. Som led i aftalen får vagtlægen hjælp af andet sundhedsfagligt personale på konsultationsstederne, som kan bidrage til at hjælpe patienterne og understøtte en effektiv afvikling af konsultationerne.

Som en del af aftalen overtog Region Syddanmark 31. januar 2024 driften af lægevagten i nattetimerne kl. 23-08. De praktiserende læger dækker fortsat vagten kl. 16-23.

Akutknap

Derudover lancerede Region Syddanmark i 2023 en ny akutknap-funktion. Man kan trykke sig frem i lægevagtens telefonkø, hvis henvendelsen ikke kan vente. Region Syddanmark har også indført en callback-funktion, så borgere i telefonkøen kan vælge at blive ringet op i stedet.

Lægevagten er kun for patienter med akut eller forværret sygdom, som ikke kan vente, indtil deres egen læge åbner.

Se også