Den hemmelige kongesøn i Christiansfeld

For 200 år siden blev der født en lille dreng på Brødremenighedens Hotel i Christiansfeld. Han var kongesøn…

Det viser grundig research af forfatteren og journalisten Jan Søttrup, der tidligere har modtaget priser for sit seriøse research arbejde.

Efterkommerne af drengen, William Christian, mødtes lørdag den 18. juni 2016 på hotellet for at fejre 200-året for deres kongelige stamfader, og undertegnede fik lov at være med. Det er først for nylig, at historien er blevet udredt, og de falske påstande, som florerer på nettet og endda i nogle historiebøger, er blevet tilbagevist.

Her er den rigtige historie, såvidt vi véd.

En hemmelig kone

Kong Frederik VI havde i 1809 forelsket sig i den københavnske pige Frederikke Benedicte Mortensdatter Andersen Rafsted (kaldet Benthe Andersen).

De to mødte hinanden, da hun søgte et legat til en sanguddannelse. Og i de næste 30 år indtil hans død levede de sammen som mand og kone. Hun var hans ”hustru til venstre hånd”, som man dengang sagde om kongens ”frille”. Men der er ingen tvivl om, at de to trofast elskede hinanden indtil døden. Og der var åbenbart et venskabeligt forhold mellem Benthe og Dronningen.

Kongen var på Gottorp Slot blevet viet til Marie Sophie Frederikke af Hessen-Kassel. Hun var datter af en dansk prinsesse og et passende politisk parti for kongen. Men desværre viste det sig, at kun to piger af de otte børn, hun fødte, overlevede. Og flere graviditeter endte i aborter.

Efter den sidste fødsel, en abort og en blodstyrtning måtte kongeparret opgive at få en mandlig tronfølger. Dermed var der udsigt til, at kongeslægten Oldenborgerne ville uddø.

Kaotisk opvækst

Frederik VI var selv vokset op under kaotiske forhold, idet hans far Christian VII formentlig var sindsyg, og hans mor Dronningen blev landsforvist til Celle ved Hannover på grund af hendes graviditet med livlægen Struensee, der selv blev offentligt henrettet i København.

Men takket være ministeren Bernsdorf tog Frederik ved et statskup magten fra den forvirrede far og den dominerende enkedronning. Som kun 16-årig blev han en meget dygtig kronprins-regent og senere konge over både Danmark og Norge samt hertugdømmerne Slesvig (inkl. Sønderjylland), Holsten og Lauenburg. Han gennemførte også en række reformer, hvoraf han især huskes for stavsbåndets ophævelse, hvorved bønderne ikke længere skulle trælle for den lokale herremand.

Da Danmark mod Kong Frederiks vilje blev rodet ind i Napoleonskrigene, mistede vi Norge til Sverige, men det lykkedes Frederik VI at holde sammen på riget ved selv at være en meget aktiv regent.

Den ekstra kone

Midt i alt dette mødte Kongen så Benthe, som hans kammerherre fik installeret i et hus ved Toldboden, i dag Esplanaden. Kongen fik to piger og to sønner med Benthe. For at skjule tilknytningen til kongen fik hun titlen oberstinde, som om hun var enke efter en oberst, og navnet Frederikke Dannemand, Ifølge drengens forfalskede dåbsattest var hr. Dannemand død.

Kongen tog sig hemmeligt af sin nye familie tre dage om ugen. Men hemmeligheden slap naturligvis ud, og det blev svært for den unge hemmelige kone at blive i København, hvor der i forvejen var masser af intriger og magtkampe.

Hvorfor Christiansfeld?

Da Frederikke Dannemand blev gravid med kongens fjerde barn, valgte hun mærkeligt nok at ”flygte” til den nye kristne fristad Christiansfeld, der var anlagt af Brødremenigheden i 1773 – 43 år tidligere.

Kongefamilien havde en særlig forbindelse til den lille by i Sønderjylland. Det var kongens far, Christian VII, der havde givet tilladelse til at opføre byen, efter at hans forgængere og statskirken havde forfulgt brødremenighedens tilhængere i 40 år.

Både kongefamilien og en del borgere i København – bl.a. Søren Kierkegaard – havde forbindelse til Brødre-Societetet i Stormgade, som var en del af samme kristne fornyelsesbevægelse.

En kristen fristad

Flækken Christiansfeld havde en særstilling, idet borgerne her ikke var underlagt statskirkens præster og biskopper. Mens rationalismen herskede i den officielle kirke, lagde brødrene og søstrene her vægt på hjerte-kristendom og det helt personlige forhold til Frelseren.

Hvordan ville de nu tage imod et barn, som en af de lokale folkekirke-præster kaldte for ”kongens uægte barn med sin frille”?

De tog godt imod ham. Måske huskede de hinanden på, at selv Jesus var født udenfor ægteskabet.
Den kun 27-årige fru Dannemand indlogerede sig sammen med sin selskabsdame jomfru Sophie From på Brødremenighedens gæstehus (hotel) om efteråret og fødte den 27. marts 1816 drengen William Christian. Han blev døbt af den lokale sognepræst fra Tyrstrup Sogn med kun et par vidner.

I dåbsattesten kom der til at stå William Christian Andersen.

Det rygtedes dog i København, at kongens frille gemte sig hos de hellige i Christiansfeld. Den daværende statsminister Kaas forsøgte at få kongen og Frederikke til at fraskrive sig de tre andre københavnske børn. Sikkert for at forhindre enhver risiko for, at hendes børn skulle gøre krav på tronen. Men parret nægtede. De tre københavnske børn døde dog alle barnløse som voksne. Kun William Christian overlevede og fik en stor familie på egnen.

Plejemor i menigheden

Da drengen var to år, efterlod Benthe ham hos en plejemor i Christiansfeld, Søster Anna Friederichsen. Kongesønnen kom til at gå på Christiansfeld Skole, som var oprettet af Brødremenigheden.

Folk i Christiansfeld behandlede den ømtålelige sag diskret. Skoleinspektøren var dog i København for at tale drengens sag, og Kongen aflagde derefter i juni 1831 et besøg på skolen for at se elevernes arbejde, uden at det blev nævnt, at han selv havde en søn blandt eleverne. Men det blev bemærket, at kongen var bevæget, da skoleinspektøren kaldte ham for ”en god fader”.

Uddannet som jurist

William Christian studerede senere jura i Berlin og Kiel og nedsatte sig i 1841 som advokat – i Christiansfeld hos søstrene og brødrene, der blev hans barndomshjem og nære familie. Hele hans slægt blev påvirket af den hjertelige kristendom, der udgik fra den lille by.

I 1845 giftede den hemmelige kongesøn sig med præstens smukke datter i nabobyen Aller, Johanne Sophie Davidsen.

De fik sønnerne Carl Emil, Waldemar Alexander, Frederik Eugen, Heinrich Wilhelm og William Christian. De fleste af deres efterkommere slog sig ned i Sønderjylland, men kun få af dem har taget Dannemand med i deres navne. Som en landmand fra Sommersted, der nu hedder Pedersen, sagde til mig: ”Hvad skulle jeg bruge det til?” Slægtens efterkommere har ejet eller bestyret større gårde, mens andre omkom i første verdenskrig.

Kongeskift og oprør

Efter at Kong Frederik VI var død barnløs i 1863, blev to andre konger hentet fra Oldenborg-slægten. Det var Christian VIII og Frederik VII. Måske burde den næste konge være fra Augustenborg-slægten, men hertugen på Als havde gjort sig upopulær ved bl.a. at forsøge at blive konge af Sverige.

Rigsdagen overlod i stedet den danske trone til en tysk adelsmand, Wilhelm af linjen Slesvig-Holsten-Sønderborg-Beck. På grund af sit ægteskab med Louise af Hessen (Christian VIIIs niece) og sine forbindelser ved hoffet var han blevet belønnet med hertugdømmet Glücksborg (ved Flensborg). Han fik navnet Christian IX. Derved opstod kongeslægten Glücksborgerne, som stadig regerer i Danmark.

I 1846 havde Christian VIII afvist Hertugen af Augustenborgs krav på tronen. Bl.a. derfor gjorde hertugdømmerne Slesvig-Holsten i 1848 oprør imod enevælds-kongen i København. Nogle af dem ønskede et selvstændigt Slesvigland, andre et samlet Slesvig-Holsten. Og mange var også påvirket af revolutionen i Frankrig (1789-1799) og ønskede en demokratisk republik.

William Christian besøgte ofte sin tante hertuginde Augusta i Augustenborg. Han må have følt sig svigtet af sin far Kongen. Måske var det derfor, at han sluttede sig til oprørerne i 1848 og blev udnævnt til foged over Frøs og Kalvslund Herred af den midlertidige slesvigske regering.

Men Danmark vandt krigen, og William Christian blev som straf i 1850 afskediget og nægtet at fortsætte som advokat. Han rejste derfor til Schlesien i Polen – et område som Brødremenigheden kom fra. Her blev han garnisonsauditør – en juridisk efterforsker indenfor militæret.

Mens han var her, døde hans elskede plejemor, Søster Anna, i Christiansfeld. Han skrev et digt til begravelsen om, at ”de for altid i himlen er sammen, som her på jorden har elsket hinanden”.
Kort efter døde også hans biologiske mor, fru Dannemand, som da havde været enke i 23 år. Her skrev han ingen digte…

Død som 48-årig

Efter krigen i 1864 fik William Christian Andersen oprejsning som foged i Tyrstrup Herred og Christiansfeld, men de nationale følelser var kommet i kog, og det var måske medvirkende til, at han døde i december samme år af et hjerteanfald som kun 48-årig.

I juli 1865 fødte hans enke deres yngste søn, der fik faderens navn. Han blev senere stationsforstander i Argentina, og hans slægt tobaksfabrikanter af Dannemann cigarer i Brasilien. Cigarerne har et mavebælte med et hvidt kors på rød baggrund, ligesom det danske flag.

William Christian fik ”livets kongekrone”

Fordi William Christian (senior) trods alt var en kongesøn, er hans grav på Assistens Kirkegård i Haderslev i dag fredet. På gravstenen står et bibelvers fra Jakobs brev 1, 12, som næppe er tilfældigt valgt. Oversat fra tysk, som var det officielle sprog på det tidspunkt, lyder teksten: ”Vær tro indtil enden, så vil jeg give dig det evige livs Krone.”

Det kan meget vel være søster Anna, der har givet den hemmelige kongesøn dette vers engang.
For ganske vist kunne han under omstændighederne ikke få sin kongekrone, men hun ønskede, at hendes plejesøn skulle få det evige livs krone.