Børneinstitutioner inviteres med til Sønderjysk Fællesdyrskue

Børn kan udstille egne dyr eller fx prøve at malke en ko.

Børneinstitutioner og skoler op til 9. klasse kan deltage i årets Sønderjyske Fællesdyrskue i Aabenraa den 24. og 25. maj 2024.

Skuet byder på mange børneaktiviteter. Der er mulighed for at klappe en gris, malke en ko, grave efter karameller i en korncontainer, der kan males mel, laves reb og små halmballer. Man kan se heste show og deltage i konkurrencer rundt om på pladsen for både børn og voksne.

Børn udstiller dyr

For øjeblikket tager dyrskuet imod tilmelding af dyr – hvis man har lyst til at vise kvæg, heste, får og geder frem. Tilmelding skal foregå via dyrskuets hjemmeside – og deadline er den 21. april 2024.

Børnenes hesteskue er der også mulighed for at tilmelde sig. Samt børnedyrskuet, hvor børn kan tilmelde kaniner, marsvin eller hamstere.

De nyeste landbrugsmaskiner udstilles.

Store maskiner

Maskinudstillere kommer og viser nyheder frem til stald og markbrug. I alt ca. 160 udstillere vil fylde dyrskuepladsen i Aabenraa.

Der er små enkelte ledige stande tilbage i erhvervsområdet. I fødevareområdet, hvor man kan sælge mad og drikke, er der også nogle ledige stande tilbage, fortæller Mette Friis Sørensen, som er koordinator for det Sønderjyske Fællesdyrskue.

Så der er som sædvanligt lagt op til en folkefest, når land og by mødes 24. og 25. maj på Dyrskuepladsen i Aabenraa.

Se også