Borgmesteren: Debat og folkeafstemninger er bedre end krig

– Vi markerer denne dag, fordi de to Slesvigske Krige midt i 1800-tallet fik afgørende betydning for forholdet mellem Danmark og Tyskland – ikke mindst med tabet af Sønderjylland efter 1864. Grænsen kom til at gå lidt syd for Kolding, så Christiansfeld blev en del af Tyskland.

– Men vi markerer også slaget ved Kolding, fordi danske mænd gav deres liv. De ofrede alt for deres land. Det skylder vi dem, at vi aldrig glemmer.

Sådan indledte borgmester Knud Erik Langhoff sin tale ved markeringen af 175-året for ”Slaget ved Kolding”.
Slaget i 1849 fandt sted i Kolding, men blev markeret i Christiansfeld.

– Det gør vi, fordi 38 soldater fra slaget døde her i Brødremenighedens Kirke, som var indrettet til felt-lazaret. 14 af de 38 soldater, der døde her i kirken, var danske.

Soldaterne blev begravet i fællesgraven på Gudsageren, hvor der netop er lagt kranse, som der hvert år bliver på denne dag.

Krig er ikke svaret

– Der er nok ikke nogen af os, der rigtigt kan forestille os, hvordan det var at være soldat og kæmpe for sit land i 1849. Det har været en kamp mand mod mand, hvor man så sin fjende i øjnene. Men krig er altid barsk. Når vi markerer et blodigt slag – både i landets og i vores lokale historie, så er det også en påmindelse til os selv her i dag om, at krig er et ulykkeligt forsøg på at løse en konflikt.
Det løser sjældent noget at slås – det ved vi alle sammen.

Vi har en lang og god tradition i Danmark for at tale om tingene. En demokratisk tradition, som også kan ses i den grænsedragning, vi har i dag. For grænsen, der blev trukket i 1920, skete ved en folkeafstemning.
Det blev en grænse, flertallet var enige om – vores fælles grænse. Derfor er Danmark og Tyskland i dag gode naboer med et fredeligt og venskabeligt forhold til hinanden.

Bedre at argumentere

– Jovist – selv mellem venner kan bølgerne gå højt, men i demokratier foregår kampene på ord. Argumenterne er de sværd, vi går løs på hinanden med. Man kan godt såre hinanden i en demokratisk samtale, men ingen dør af at tale sammen. Derfor minder krigens faldne os om, at vi skal værdsætte vores demokrati, sagde borgmesteren.

Han nævnte, at jubilæet blev fejret med nye indslag for at gøre det mere folkeligt.

– På denne måde kan endnu flere være med til at vise deres interesse for historien og for den historiske dag, der fandt sted her hos os for 175 år siden, sagde bormesteren og takkede for det store fremmøde.