Alle kongevejene ved Christiansfeld
I Christiansfeld kan vi finde flere veje og gader, hvis navne rummer ordet “konge” i forskellige sammenhænge.
- Kongensgade (den centrale hovedgade fra nord og ind til byens midte, hvor den senere skifter navn til
- Haderslevvej). Gl. Kongevej (der passerer forbi skolen).
- Kongevej (en forlængelse af Industrivej mod nord).
De to sidstnævnte er de mest interessante og bringer os tilbage til senmiddelalderen.
Kongens egen vej og almuens veje
I 1500-tallet var Kong Frederik d. 2.’s ønske om egen vej nået til Jylland – vejen var allerede fuldt udbygget på Sjælland – og anlæggelsen af en sådan begyndte i 1580-erne og stod færdig i 1587. Kongen ville ikke benytte almuens veje og risikere at møde det jævne folk, almuen. Man kom således til at have “kongeveje” og “almueveje”.
Kongens veje er i mange henseender begyndelsen til vore dages vejnet og er derfor lettere at finde ved hjælp af gamle kort og forskellige skriftlige kilder.
Dog gemmer kongevejene sig i andre og nye vejføringer, hvorved sporet efter dem er sværere at ramme, og flere steder er der slet ikke vej, hvor den gik.
Fra Koldinghus til Haderslevhus
En forsker, Alex Wittendorff, har dog undersøgt de forhistoriske veje og har beskrevet deres forløb i bogen “Alvej og Kongevej” (Akademisk Forlag 1973). Han fortæller således, at fra Koldinghus gik den over Vonsild, gennem Vonsild skov, Åstorp mark, Høkkelbjerg, Seggelund, Tyrstrup Kirke, Bjerning Kirke, Errested skov til Haderslevhus – se Johannes Mejers kort fra 1652 (fig.32). Her kan man se forløbet ramme Christiansfeld via Tingskovhedevej, Kongevej, Industrivej, Gl.Kongevej.
Det vil sige, at kongevejen i store træk er gået, hvor vore dages hovedvej (primærrute) ligger nu. Det stemmer jo fint med vejnavne i både Christiansfeld og Kolding (Kongebrogade, Sdr. Kongevej).
Kongebrogade i Kolding hedder efter krydset på grund af jernbanens overskæring af vejen nu Munkegade og fører op til Staldgårdens sydlige port – velsagtens via Markdannersgade, som i øvrigt også er den mest direkte vej.
Kongensgade er fra Brødremenighedens tid
Kongensgade i Christiansfeld er yngre – den stammer fra Brødremenighedens tidlige tid – velsagtens en hyldest til majestæten for muligheden for at etablere sig i Tyrstrup Sogn.
Over Fjellebroen
Imidlertid har en anden korttegner, Hugo Matthiessens kort fra 1930, placeret kongevejen via Vonsild og Aller, altså en østligere rute, der støttes af to gamle stenbroer – en over Dalby Mølleå (en grusvej fører fra Sjølundvej til den nordlige rundkørsel i Vonsild og passerer broen undervejs) samt Fjellebro på Fjellebrovejen mellem Kærmøllevej og Vejstruprød.
Fra Kolding til Jelling
I øvrigt gik kongevejen videre til Jelling. Fra Staldgårdens østlige port gennem dyrehaven nord for Kolding, herfra over Nygård (der lå i Øster Starup sogn øst for den nuværende Nygård, men dog ikke findes mere), Hesselballe, Ammitsbøl mark, over Vejle Å ved Kærbølling (lidt vest for Haraldskær) og Skibet til Jelling, hvor den førtes ud til Hærvejen ved det nuværende Gammelby.
Hvordan vejen til Skanderborg forløb, ved jeg ikke, ligesom jeg ikke har kunnet finde egentlige spor af den nord for Kolding. Eneste klare tegn er vejen Gl. Kongevej fra Nordre Ringvej i forlængelse af Mazantigade op til vejen til Bramdrup.
Haderslevhus
Kongevejen var den eneste i Jylland og mistede sin betydning, da Haderslevhus brændte i 1645, og efter svenskekrigene i 1657-60 blev slottet opgivet og alle murstenene ført til København. Dog kan man stadig finde “Haderslevhus” i Haderslev – men med helt andre bygninger og funktioner.
Af Thorben Lundø, Hejls
