EU har det grønneste landbrug
EU har den grønneste landbrugspolitik i verden – og den virker!
Forleden kunne landbrugsstyrelsen meddele, at der har været stor interesse for at søge tilskud til ordningen for biodiversitet og bæredygtighed. Som noget nyt kunne landmænd nemlig sidste år, når de søgte om hektarstøtte, sideløbende søge om tilskud i en bio-ordning og på den måde øge deres landbrugsstøtte mod at gøre en indsats for natur, miljø og klima.
Særligt søgningen til bestøverbrak har haft en stor stigning i år, og det er en rigtig god ting for natu-ren. Formålet med bestøverbrak er at tilgodese biodiversiteten, og det gøres ved at tage et landbrugsareal ud og så det til med plantearter, som tilgodeser vildtet, bierne og andre insekter og biodiversiteten som helhed.
Eksemplet med bestøverbrak viser, at de frivillige ordninger til fremme af biodiversitet, som er en del af EU’s landbrugspolitik (CAP’en), har en effekt. Det er incitamenter for landmanden, der driver værket. Det vidner om, at gulerod er bedre end pisk. Gulerod virker ganske enkelt.
Vi har stadigvæk opgaver at løse i landbruget, og det skal vi se nærmere på i forbindelse med den kommende reform af EU’s landbrugspolitik i næste mandatperiode. Men det er værd at huske på, hvad vi har udrettet i denne periode med den seneste aftale om landbrugspolitikken.
Selvom venstrefløjen altid vil have mere, så har vi i EU vedtaget den grønneste landbrugspolitik i verden. De sidder ikke i andre verdensdele og har flere regler, strengere krav eller større søgning af deres grønne bioordninger til blomsterbrak.
Den nuværende landbrugspolitik er vedtaget i 2021 med stemmer fra de nuværende medlemmer af Europa-Parlamentet fra Venstre, Socialdemokratiet, DF og Konservative. Det viser, at det er en god og fornuftig politik med bred opbakning og støtte på begge sider af midten.
Noget, man nogle gange glemmer, når debatten med særligt venstrefløjen kører på de høje nagler. Ja, faktisk kan man blive helt i tvivl, om der overhovedet findes regler for de onde landmænd. Men det har vi. Mange.
Vi har en landbrugspolitik i EU, der virkelig nytter noget, og som nu begynder at virke ude i virkeligheden. Den nye CAP trådte kun i kraft sidste år og løber frem til 2027, så det, vi ser nu, er de første tegn, men bestemt ikke de sidste, på, at det, vi har vedtaget i EU, virkelig har en effekt for miljø og natur.
Kan reglerne blive endnu bedre? Ja, men vi kan nu også være glade for dem, vi har.
Asger Christensen,
Medlem af Europa-
Parlamentet, Venstre.
