Ti skridt i den skrupforkerte retning

LÆSERBREV:

”Undskyld, vi er her!”

Sådan lød det ironiske opråb til finansministeren fra tusindvis af mennesker med handicap sidste år. Jeg forstod dem godt, for ministeren havde fået dem til at lyde mere som besværlige tal i et regneark end som mennesker. Hvad bildte han sig egentlig ind?

Men havde jeg håbet, at han bare fik sig formuleret (virkelig) klodset, så er jeg blevet klogere nu.
Regeringen har nemlig lige sammen med LA, K og RV indgået en rammeaftale for handicapområdet, som er en skamplet i dansk politik.

Aftalen er lavet med et erklæret mål om at spare penge på handicapområdet. I et rigt samfund som vores, hvor der gladeligt deles skattelettelser ud til de rige, skal der åbenbart spares på samfundets svageste. Skammeligt.

Aftalen åbner for mere magtanvendelse mod mennesker med handicap. Hidtil har det været sådan, at medarbejdere på bostederne kun må bruge magt overfor en borger, hvis vedkommende er til fare for sig selv eller andre. Et logisk og medmenneskeligt princip, vil jeg mene.
Men nu bliver rammerne videre. Nu må man fx også anvende magt overfor en borger, der udfordrer egen eller andres værdighed. Hvad det så end betyder?

Det betyder elastik i metermål og er et paradigmeskifte i magtanvendelse mod samfundets mest udsatte, understreger Center for Menneskerettigheder, som er meget bekymrede for den nye handicapaftale.
Jeg mener, at den nye aftale er 10 skridt i den skrupforkerte retning. Magtanvendelse skal kun bruges, når alle andre muligheder er afsøgt og udtømte.

At lægge op til mere magtanvendelse er i mine øjne en krænkelse af rettighederne for borgere med handicap. Og, ærligt talt, lidt af en falliterklæring i et velfærdssamfund som vores.
Husk, at et samfund skal kendes på, hvordan det behandler sine svageste.

Susanne Stenstrop Thorsen,
byrådsmedlem i Kolding og regionsrådskandidat for SF,
Tvedvej 50, Kolding