Guldbrudepar holder byen ren

Johanne Karoline og Hans Henry Woldemar går hver morgen en tur på ca. 3-4 kilometer gennem Christiansfeld by. De fjerner affald fra gaderne.

Som regel tager de en tur mere om aftenen.

Johanne og Henry Woldemar har boet i Christiansfeld i 48 år. De blev for godt ti år siden kåret som Årets Christiansfelder(e) på vinfestivalen.

– Hvornår begyndte I at gå rundt på gaderne og samle affald op? Var det, da I blev pensionister?

– Nej, det gjorde vi da allerede, mens vi arbejdede, fortæller Henry.

– Hvordan fandt I på det?

– Ja, det ved jeg ikke. Men engang, hvor jeg gik og bøjede mig for at samle papir op, så en mand fra kommunen os. Så forærede han os sådan én her, siger Henry og holder sin gribetang op. Men den behøver man nemlig ikke bøje sig ned hver gang, men kan hapse fat i papiret på en meters afstand.

Og det kan jo være en fordel, når man er 81 og 74 år (i 2022).

– Min mand har altid samlet dåser. Også dem uden pant, som lå og flød.

Pengene fra dem, der er pant på, har vi fx givet til hospitalsklovnene.

– Men I vil gerne have, at der skal være rent…?

– Ja, vi tager jo det med, der ligger, svarer Henry som synes, det er den naturligste ting i verden.
Henry er landmandssøn fra Engelsbjerg i Moltrup.

Henry har været selvstændig entreprenør og kørt med rendegraver for Vand Schmidt. Først var han dog i Agersted ved sin brors maskinstation, før han selv blev selvstændig.

Niels ”Mannebørn”

Johanne voksede op i en søskendeflok på 12 børn!

– Vi flyttede meget rundt, fordi min far var fodermester. Men til sidst slog familien sig ned i Skovbølling, fordi min far fik arbejde som vejmand. Mange kendte ham. Han blev kaldt for Niels Manne-børn, ler Johanne, som er nr. 2 i den store børneflok.

– Min far havde jo den indstilling, at drengene skulle have en uddannelse, mens pigerne skulle i huset. Sådan var det jo dengang. Men jeg kom i huset et rigtigt godt sted. Hos en forsikrings-familie, hvor han var overinspektør ved Hafnia. Så det var jo ”De” og ”Hr. Overinspektør” den gang. Men det var utroligt søde folk. Deres datter bor i Vejle og er snart 100 år. Jeg arbejdede hos denne familie, Axel Nielsens, i ti år. Så kom jeg i køkkenet fire timer om dagen på Hertug Hans plejehjemmet, som var et hjem for byens honoratiores. Her var der 30 gamle damer. Men jeg fortsatte med at bo hos den familie, jeg var i huset hos, og hjalp til.

Havregrødskvarteret

Johanne og Henry var ringforlovet i ti år, før de blev gift og i 1974 flyttede i det hus, de havde bygget på Odinsvej i Christiansfeld.

– Det blev kaldt for ”havregrøds-kvarteret” dengang, husker Henry. Familierne dér havde brugt så mange penge på deres huse, at de måtte spise havregrød i en periode.

Johanne fik arbejde som dagplejemor og har haft masser af børn i dagpleje, som nu er voksne.

– Det har været en god tid, mindes hun. Desuden gjorde hun rent i Privatbanken på Kongensgade 4, som senere blev til Nordea. Hun gjorde rent to timer hver dag – i femten år.

– Det skulle enten være meget tidligt om morgenen eller sent om aftenen, fortæller Johanne.
Ægteparret har to piger. Marianne bor i Rødkærsbro, men er nu personalechef ved Skanderborg Kommune.

Hendes mand arbejder helt oppe i Randes. Så de kører en del.

Den anden datter, Dorthe, bor tættere på, nemlig ved Frørup Landevej. Hun er souschef ved Kvickly i Vojens. Hun har været ved Coop i 25 år.

De er fortsat ved godt helbred – og de daglige morgen- og aftenture holder dem i gang, samtidig med at de holder byen ren for os andre.

Tak skal I have, Johanne og Henry!