Miniræs i Kolding
På fredag den 16. august kl. 10.00 lyder startskuddet til Miniræs i Kolding Midtby for de mindste.
Her dyster lokale børnehaver mod hinanden i løbecykel-løb som opvarmning til dagens PostNord Danmark Rundt etape. Der kridtes en 30 meter lang bane op, så vær forberedt på sprint-gys i børnehøjde fra start til slut.
Børnehavegrupperne bliver sat i gang løbende, og man slutter selvfølgelig med medaljer og snacks til alle løbsdeltagere.
Bedsteforældre, forældre, onkler, tanter, cykelentusiaster og alle andre er velkomne til at kigge forbi og give børnene en Vingegaard-værdig hyldest.