Uniform på jobbet
På onsdag d. 25. september er der ”Uniform på jobbet”-dag i Danmark.
Her må reservister og frivillige i Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet og Kystredningstjenesten tage uniform på, når de tager på job eller studiested.
Dagen hylder alle dem, der under pandemier, ekstremt vejr, trafikuheld m.m. yder en indsats – frivilligt – for Danmarks sikkerhed.
Cheferne for dansk forsvar og beredskab vil den dag besøge nogle af de danske virksomheder, institutioner og studiesteder, der bakker op om Uniform på jobbet-dagen.