Vamdrup-bilist tiltalt for vold og hensynsløshed

Risikerer at miste både førerbevis og sin bil for at køre ind i ung knallertfører.

VAMDRUP: En midaldrende mand fra Vamdrup er ved retten i Kolding til-talt i en sag om vold i trafikken og for ikke at vise hensyn i trafikken.

Ifølge anklageskriftet skulle han på Østergade i Vamdrup med vilje være kørt ind i en 15-årig dreng på knallert, så han via kølerhjelmen på bilen endte i en husmur – dog heldigvis uden at komme nævneværdig til skade, skriver Jv.dk.

Manden er også tiltalt for ikke at udvise hensyn i trafikken. Ifølge anklageskriftet skulle han under en overhaling lige før en rundkørsel på Industrivej i Vamdrup også være kørt ind i lastbil og efterfølgende bare kørt videre.

Anklagemyndigheden mener derfor, at tiltalte skal have frakendt førerretten og have konfiskeret sin bil. Tiltalte nægter sig dog ikke skyldig i begge anklager.

Ved retsmødet var der åbenbart så mange modstridende forklaringer, at sagen ikke kunne afsluttes. Det oplyses fra Retten i Kolding, at næste retsmøde derfor er berammet til 22. november 2024.

/seb

Se også