Børn lider under alkohol i julen

Hvert 10. barn i Danmark vokser op i en familie med et alkoholmisbrug. Her er julen sjældent børnenes fest. I stedet er højtiden fyldt med bekymring, uforudsigelighed og dårlige minder.

TUBA, der tilbyder gratis terapi og rådgivning til børn og unge fra familier med misbrug, giver seks råd til, hvordan du kan støtte et udsat barn eller ung.

Julekalender, nisseløjer, pynt og gaver. Julen er traditionernes tid, men også en højtid, der står i skærende kontrast til den virkelighed, som børn af forældre med misbrugsproblemer vokser op i. Her bliver julen ofte en påmindelse om alt det, de ikke har: En familie, hvor de voksne er de voksne, og hvor børn er børn.

”Det er ikke unormalt, at julen er ledsaget af ensomhed, ondt i maven og uro for de børn og unge, der vokser op i familier med misbrugsproblemer,” fortæller Ditte Vind Abrahamsen, psykoterapeut MPF og regionsleder i TUBA.
Skænderier hen over julemaden. Forældre, der bliver fulde og ubehagelige. En aften, der går fra at være hyggelig til kaotisk på et splitsekund. Løfter, traditioner, glæde og forventninger, der ikke bliver indfriet. Minderne er mange og til at føle på.
”Det, vi hører så tit i TUBA er, at de jo egentlig bare ønsker sig en normal jul. Men de unge beretter ofte om forældre, der har svært ved at holde julens ”program”. At julen bliver en højtid, hvor misbrugsproblemet skjuler sig i julefrokoster og sammenkomster med familien. Den uforudsigelighed, som et misbrug i juletiden bringer med sig, er ekstremt drænende for at barn at være i,” fortæller Ditte Vind Abrahamsen.

Det værste for barnet er at være alene med det, der er svært
47% af de unge, der fik terapi i TUBA i 2023, siger, at de aldrig har talt med nogen om deres forældres misbrugsproblemer før. Mange har oplevet berøringsangst fra både familiemedlemmer, venner af familien og fagpersonale. Men ifølge Ditte Vind Abrahamsen går berøringsangsten ud over barnet.
”Det værste for barnet er ikke at skulle tale om det, der er svært. Det værste for barnet er at være alene med det, der er svært. Det kan være enormt ensomt, og barnet kan hurtigt komme til at vende pilen indad og tro, at det er dem selv, der er noget galt med,” fortæller hun.
Derfor kommer hun også med en klar opfordring til, at voksne omkring børn og unge fra familier med misbrugsproblemer finder modet til at spørge ind.
”Det er helt naturligt, at vi har lyst til at gå en stor bue uden om noget, der kan virke grænseoverskridende og give anledning til konflikt. Men for de unge, vi møder i TUBA, har det gjort en verden til forskel, når en mormor, en onkel eller en skolelærer har set dem og anerkendt deres virkelighed,” siger Ditte Vind Abrahamsen.
Hun understreger desuden, at valideringen af børns følelser og oplevelser kan have stor betydning senere i livet, da det kan være med til at forebygge isolation, dårligt selvværd og skam. Alt sammen noget, mange børn, der vokser op i familier med misbrug, kæmper med.
Sådan kan du støtte et barn eller en ung fra en familie ramt af misbrug i juletiden
Ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen vokser hvert 10. barn i Danmark op med mindst én forælder med et alkoholmisbrug. Det svarer til 109.000 børn mellem 0-18 år. Sandsynligheden for, at mange af os kender en, er dermed ret stor.

Gode råd
TUBA opfordrer til, at man som voksen ikke lader stå til, hvis man har mistanke om, at et barn eller en ung mistrives på grund misbrugsproblemer i familien. Her er seks råd til, hvordan du kan støtte:
1. Timing og tidspunkt. Overvej hvornår, hvordan og med hvem du skal tale om problemet. Det er ikke sikkert, den svære samtale skal tages hen over julemiddagen. Når tiden er rigtig, kan du spørge den unge, om I kan tale om det. Sig fx: ”Jeg ved godt, at tingene derhjemme kan være svære indimellem…”
2. Italesæt tvivlen: ”Måske er du i tvivl om din mor/far drikker for meget – og hvordan du egentlig har det med det. Det er helt normalt at være i tvivl om…”
3. Vær bevidst om den unges loyalitet mod forælderen. Anerkend de splittede følelser over for mor eller far, som har et misbrugsproblem – både de kærlige og de negative.
4. Normaliser den unges situation, oplevelser, følelser og tanker. ”Det er helt normalt at føle et stort ansvar for sin far eller mor. Det er helt normalt at føle, at du skal holde det hemmeligt, hvis I har svært ved at tale om det derhjemme…”
5. Fortæl den unge, at det aldrig er deres skyld eller ansvar, at mor eller far drikker. ”Måske føler du, at det er dit ansvar at hjælpe din mor/far. Det er det ikke, men det kan være svært at give slip på…” Det er ikke sikkert, at barnet fralægger sig ansvaret af den grund. Men det kan alligevel være afgørende for barnet at få at vide.
6. Tilbyd dit følgeskab og vær tålmodig: ”Jeg vil gerne være der for dig og hjælpe dig. Vi kan gøre det i dit tempo.” Husk på, at det kan være rigtig svært og konfliktfyldt for barnet. Hav derfor tålmodighed. Det kan være, du skal italesætte det flere gange over længere tid, og det kan være, barnet afviser dig. Men det er vigtigt for barnet at vide, at du ser dem – og at de kan komme til dig, hvis de har brug for at tale om det.