Overraskende tilladelse til udstykning i landzone
ØDIS: En landmand på Dridekærvej i Ødis får, hvis det står til Kolding Kommune, overraskende lov til at udstykke en parcelhusgrund til et énfamilieshus på sin landbrugsejendom på cirka 90 hektar. Det har et flertal i udvalget Plan og Teknik, bestående af Venstre, DF og Liberal Alliance besluttet. Også velvidende om, at der er stor risiko for, at landmænd nu i stort antal vil følge op med lignende ansøgninger.
Med beslutninger trodser det borgerlige flertal i udvalget overraskende også en anbefaling fra deres egne embedsmænd, som henhold til Planloven, har anbefalet afslag på ansøgningen fra Ødis.
Beslutningen kræver nu, at kommunen udsteder en landzonetilladelse for grunden, hvor der i øjeblikket står et ældre hus fra 1870, opført om medhjælperbolig.
Afgørelsen skal dog i offentlig høring og kan derfor påklages. Også Planklagenævnet kan efter klage omgøre beslutningen, hvilket ofte er sket i tidligere lignende sager. /seb