Vi er ofte vrede i trafikken – og det fører til skader
GF Forsikring opfordrer sønderjyderne til at undgå vrede i trafikken for at undgå skader.

Mere end halvdelen af danskerne har oplevet aggressiv opførsel fra andre bilister inden for de seneste tre måneder.
Det viser en ny undersøgelse, som Human Engage har foretaget for GF Fonden, der sammen med mere end 375.000 medlemmer ejer GF Forsikring. At så mange bilister jævnligt er vidne til vrede, bekymrer direktør for Skadehjælp i GF Forsikring, Martin Rundager.
– Det er min klare fornemmelse, at mange skader og uheld kunne være undgået, hvis folk lige trækker vejret og tæller til ti, inden pulsen ryger alt for højt op. For når man bliver irriteret over, hvad alle andre gør i trafikken, fjerner det fokus fra det, det egentligt handler om: At køre bil, når man kører bil, siger han.
Det bliver vi sure over
Undersøgelsen om vej-vrede viser, at de situationer, der skaber mest irritation i trafikken, er hasarderede overhalinger, for tæt kørsel på bilisten foran – og hvis den forankørende er for langsom til at trække ind på motorvejen.
Tal med hinanden
7 ud af 10 i undersøgelsen siger dog, at de ikke har givet udtryk for vrede de seneste tre måneder.
Samtidig vil cirka halvdelen italesætte det, hvis de kører med en aggressiv chauffør – og det er faktisk den vej, vi skal gå for at komme problemet til livs, påpeger Helle Nielsen, uddelingschef for GF Fonden, der arbejder med trafikadfærd. Og hun uddyber:
Gør det uacceptabelt
– Tilsyneladende er der mange, der ikke selv mener, at de bliver vrede i trafikken. Derfor mener jeg, at vi skal blive bedre til at tale med hinanden om problemet, ligesom vi i sin tid lærte at gøre det i forhold til spritkørsel. Og vi skal blive endnu bedre til at sige fra, hvis vi er utrygge ved at køre med en aggressiv chauffør. Vi skal derhen, hvor det at give voldsomt udtryk for sin vrede i trafikken bliver uacceptabel adfærd, fordi det skaber unødigt farlige situationer.
Unge og ældre bilister
Undersøgelsen afslører, at de yngre bilister i højere grad peger på deres egen sindstilstand eller travlhed som årsag til vreden i trafikken. Hvorimod de ældre mener, at deres vrede er en reaktion på de andre trafikanters opførsel. Det er en interessant tendens, mener Martin Rundager.
– Jeg synes, de unges selvindsigt kan være et forbillede for mange af os. For vi burde gøre som flertallet af de unge i undersøgelsen, nemlig at se indad. Samtidig skal vi ikke tage fejl i trafikken personligt, men vise overskud til hinanden. Så tror jeg, at vi i fremtiden kan lægge en dæmper på vreden på de sønderjyske veje – og det kan i sidste ende påvirke skadestatistikken positivt, slutter han.
Sådan styrer du din vrede i trafikken
I undersøgelsen svarer halvdelen, at man ikke skal lade sig smitte af andres aggressive opførsel, fejl og dårlige manerer i trafikken – men det er lettere sagt end gjort.
GF har spurgt Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d. og ekspert i vredeshåndtering, om, hvordan man bedst kan tøjle sin vrede i trafikken, og han kommer her med følgende råd:
- Kør afsted i god tid
- Skab en god og rolig atmosfære i bilen ved fx at lytte til noget god musik eller snakke sammen.
- Tag ikke andres trafikforseelser personligt: Måske kan grunden til andres uopmærksomme kørsel være manglende erfaring i trafikken – eller at det er en bilist, der ikke kender byen så godt og derfor kører usikkert.
Undersøgelsen findes på GF Fondens hjemmeside: Vrede i trafikken.