Forum Christiansfeld holder onsdag forårskur på hotellet
Forum Christiansfeld er paraply-organisation for nogle af byens foreninger m.m.

Traditionen tro inviterer Forum Christiansfeld medlemmer og samarbejdspartnere til forårskur i Christiansfeld.
Det sker onsdag den 26 marts 2025 kl 18–20 på Brødremenigheden Hotel i Lindegade 25, Christiansfeld.
Forum Christiansfeld har i mange år – kun afbrudt af corona – afholdt Forårskur, for at give en status på, hvad der er sket siden sidst og sammen kigge ind i fremtiden for byen.
Programmet byder denne gang på en beretning af formanden, Hans Erik Bylling, der fortæller om, hvad Forum Christiansfeld har arbejdet med, og hvad man forventer fremtiden vil bringe.
Brødremenighedens præst, Jørgen Bøytler, vil fortælle om, hvordan man vil fejre 10-året for Unesco udnævnelsen af Christiansfeld i 2015 som verdensarvsby, og hvad der ellers skal ske i fremtiden på den front.
Der kommer også et indlæg fra en repræsentant for Christiansfeld Idræts Forening (CIF), der vil fortælle om foreningens nye projekt for en forbedring af udendørsarealerne ved Cuben hallen.
Der er også mulighed for spørgsmål fra deltagerne.
Og så byder Forum deltagerne på tapas og vin.
Forum Christiansfeld, består af Christiansfeld Erhvervsråd, Christiansfeld Handelstand, Christiansfeld Idrætsforening, Brødremenigheden og Museum Kolding. Forum er en paraply-organisation for foreningerne og er bl.a. med til at fordele de årlige uddelinger af centerby-puljen fra Kolding Kommune.