Slaget ved Kolding blev markeret i Christiansfeld

Mindedagen begyndte med en højtidelighed og en koncert i Brødremenighedens Kirke af Slesvigske Fodregiments musikkorps. Herefter vandrede forsamlingen med musikkorpset i spidsen ud til Gudsageren.

Ved mindesmærket for de faldne fra krigen om bl.a. Sønderjylland fortalte forstander Paul Smolke kort om byens og Brødremenighedens involvering i Slaget ved Kolding den 23. april 1849.

117 døde i kirken

– Den 19. april 1849 blev Brødremenighedens kirkerum omdannet til feltlazaret i forbindelse med den slesvigske krig 1848-1850.
Slaget begyndte tidligt om morgenen den 23. april.

Ved middagstid kom vogn efter vogn fra kampområdet til Christiansfeld med sårede soldater – langt flere end feltlazarettet i kirken kunne rumme, og flere sale i Søstrehuset blev taget i brug. Alle byens borgere hjalp til, fortalte Paul Smolke.

– Menighedens sygeplejekyndige søstre hjalp lægerne og det fåtallige militære sygeplejepersonale.
Bedøvelse var dengang ukendt – man kendte kun smertestillende midler. De måtte trøste, græde, bede, og de fortvivledes over deres magtesløshed.

38 soldater døde i løbet af første nat, heriblandt 14 danske soldater.

Alle 38 soldater blev næste dag begravet i en fællesgrav på Gudsageren. Senere er der blevet rejst et monument for de 14 danske soldater, som vi hvert år mindes ved en højtidelighed og kransenedlæggelse.
Flere af de døde er ukendte, men for enkelte findes der også navne og levnedsløb i menighedens arkiver.
På feltlazarettet døde der i den slesvigske krig i alt 117 soldater.

Lad mig slutte med at udtrykke, at krig er forfærdelig for ven som for fjende, og for de efterladte er det et skrækkeligt tab og savn at miste en slægtning eller en ven til krigen.
Æret være deres minde! sluttede Paul Smolke.

Kranse

Også Slesvigske Fodregiments chef holdt en kort appel, før han lagde regimentet krans. Han blev efterfulgt af borgmester Knud Erik Langhoff og hjemmeværnet, der hver lagde kranse, og til sidst lagde Grevinde Sussie en bukket.

Musikkorpset spillede igen, og deltagerne gik ad alléen til Prætoriuspladsen, hvor de igen spillede deres flotte musik.

Kongeligt islæt

Ved en sammenkomst på hotellet blev der sunget gamle fædrelandssange ved en let frokost for de særligt udvalgte fra forsvaret, hjemmeværnet, Danebrogs Samfundet, skolen, kommunen, Livgarden m.fl. Mange bar i dagens højtidelige anledning deres ordner og medaljer.

Borgmester Knud Erik Langhoff bød velkommen til excellencerne Grev Ingolf og Grevinde Sussie af Rosenborg, der traditionen tro deltog.

– I dag markerer vi, at det er 176 år siden, et blodigt slag fandt sted ved Kolding den 23. april 1849, sagde borgmesteren.

– Det er svært at forestille sig, at der er foregået kampe i Kolding, som dengang var grænseby mellem Danmark og hertugdømmet Slesvig.

Det var – som i alle krige – kampe på liv og død. Kampe med krudt, kugler og kanoner. Kampe mellem danske og preussiske styrker.

Brødremenighedskirken her i Christiansfeld blev brugt som lazaret.
Soldaterne blev begravet i fællesgraven på Gudsageren, hvor der netop er lagt kranse, som der bliver hvert år på denne dag.

Mindes nederlag

– Slaget var naturligvis en katastrofe for de soldater, der mistede livet, og for de familier, der mistede sønner og fædre den dag. Og det endte i det hele taget ikke godt. Danmark led et nederlag til de preussiske styrker.
Det var midt i den første slesvigske krig – eller Treårskrigen, som den også kaldes, der forløb fra 1848 til 1850.
Man kan måske mene, det ikke giver så meget mening, at vi år efter år markerer dette nederlag til vores tyske naboer.

Normalt gør vi mere ud af at huske og fejre vores sejre end at tænke tilbage på vores nederlag.
Derfor er der også en mere løftet stemning hos vores naboer i Fredericia, når de fejrer deres 6. juli-fest. De kan juble over, at de ved et andet slag i samme krig jog slesvig-holstenerne på flugt.

Men det giver faktisk god mening at markere et nederlag. For eftertanke kan være en god ting – når man vil forsøge at undgå, at historien gentager sig.

Måske maner et nederlag i en krig for 176 år siden mere til eftertanke i dag end for bare 10 eller 15 år siden.
I løbet af de seneste få år har verden ændret sig.

Der er krig i Europa.
Der er krig i Gaza.
Der har været vagtskifte på præsidentposten i USA.

Så nu kan vi måske ikke længere regne med, at vores amerikanske venner vil hjælpe til i tilfælde af mere ufred på det europæiske kontinent, sagde borgmesteren.

– I Europa har vi en lang tradition for at tale om tingene. En demokratisk tradition, som også kan ses i den grænse, vi har i dag.

Grænsedragningen mellem Tyskland og Danmark i 1920 skete ved en folkeafstemning.
Derfor minder krigens faldne os om, at vi skal værdsætte vores demokrati.
Markeringen af slaget ved Kolding i 1849 er et symbol på dansk modstand mod en overmagt.

Dengang var overmagten vores nærmeste nabo.
I dag er det et forenet Europa, der står sammen mod trusler udefra.
Det er et lys af optimisme – i en ellers lidt mørk og usikker tid, mente borgmesteren.