Borgermøde i Vamdrup om projektet ”Frie Bymidter”
Alle borgerne i Vamdrup er med personlig invitation opfordret til at deltage i borgermødet.

VAMDRUP: Nu inddrages borgerne i den grønne by ved Kongeåen for alvor i projektet ”Frie Bymidter”. Det sker med et stort borgermøde i Arena Syd, den 12. juni.
Vamdrup er, som tidligere omtalt udvalgt som én af 14 byer i Danmark, der har fået støtte fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen til at styrke bymidten. Projektet kaldes ”Frie Bymidter” og er en statslig femårig forsøgsordning, der giver mindre og mellem store byer større frihed fra en række nationale regler, så de kan afprøve nye greb til at skabe liv, handel og fællesskab i centrum. Projektet i Vamdrup støttes med ni millioner kroner fra staten og med seks millioner kroner fra kommunen.
Fem indsatser
i Vamdrup
Formanden (mk) for Vamdrup Byforum, Katje Hartvig fortæller i en pressemeddelelse til avisen, at midlerne fra staten er begrænset til områder, der svarer til bymidteafgrænsningen i kommuneplanen, og i Vamdrup er det en lokal styregruppe, der sammen med Kolding Kommune, som styrer begivenhedernes gang i den femårige periode forsøgsordningen varer.
Der er besluttet fem indsatser. Og det er:
- VORES HUS: Et nyt samarbejde mellem byens bibliotek og kulturforeningen Vamdrup Kino i Vores Hus skal være med til at understøtte byens liv og sammenhold.BYFORSKØNNELSE I BYMIDTEN: Skal smitte af på oplevelsen af Vamdrup som en levende bymidte. Arealet ved rundkørslen opfattes som det naturlige sted for leg, ophold, udendørs aktiviteter og arrangementer.
- STYRKET BYSAMARBEJDE: Bymidten skal styrkes med butikker, kulturtilbud og andre knudepunkter for bylivet.
- TOMME FORRETNINGSLOKALER: De skal bruges på nye måder, så byen bliver mere attraktiv.
- BYFORTÆTNING : En ny mulighed i Vamdrups bymidte. Nedrivning og nybyggeri skal undersøges til gavn for byen.
Sammen styrker vi
Vamdrup
Katja Hartvig fortæller videre, at projektets motto er ”Sammen styrker vi Vamdrup”:
– Vi vil skabe en levende bymidte, hvor folk ikke bare kommer for at handle, men også for at opleve, være sammen og nyde byen. Vamdrup skal være et sted, man er stolt af – en by man har lyst til at vise frem. Derfor vil vi skabe gode opholdssteder, forskønne byens rum og give plads til både hverdagsliv og fælles aktiviteter, lyder det fra Katja Hartvig.
Styregruppen, som står i spidsen for det hele, består af repræsentanter fra Vores Hus, Vamdrup Byforum og Vamdrup Handel & Erhverv, sammen med projektledelsen fra Kolding Kommune.
Ved borgermødet den 12. juni i Arena Syd serveres let aftensmad, sodavand, kaffe og kage lyder det i indbydelsen til mødet. /seb
Billedtekst: I projektet ”Frie Bymidter” satses der i Vamdrup blandt andet på styrke fællesskabet og folkelivet i bymidten.