Præsten hilste på den ny pave

Brødremenigheden var inviteret til den nye Pave Leo XIVs indsættelse i Rom, hvor pastor Jørgen Bøytler, Christiansfeld, repræsenterede Brødrekirken i hele verden, som han er generalsekretær for.

Pastor Jørgen Bøytler, Christiansfeld, er ikke blot lokal præst for menigheden i Christiansfeld, han er også generalsekretær for dette kirkesamfund på verdensplan. Han var derfor inviteret med til indsættelsen af Paven.

– Under vores audiens hos ham tog pave Leo sig tid til personligt at hilse på hver af os – mere end 200 økumeniske og interreligiøse delegerede. Han gav alle hånden og gav varme og opmuntring til alle, fortæller Jørgen Bøytler.

Den nye amerikansk-fødte Pave Leo XIV blev officielt indsat ved en messe den 18. maj 2025.
I den forbindelse var alverdens kirkesamfund inviteret til Vatikanet i Rom for at deltage i festlighederne, der strakte sig over flere dage.

Se også